tirsdag den 19. februar 2008

Første uge i børnehaven

Den første dag i børnehaven, sad vi alle 6 studerende i spisestuen og skulle have vores vejleder og klasse uddelt. Vi havde hjemmefra udarbejdet en plan for hvilken klasse vi gerne ville have. Der er 3 forskellige klassetrin i børnehaven, hvor a trinnet har engelsk undervisning 2 gange om ugen.

A klasse: 5-6 år. B klasse:4-5 år. C klasse: 3-4 år

Jeg havde håbet på en a klasse og det var lige præcis hvad jeg fik. A2 hedder min klasse og min vejleder hedder Hanh, som udtales Hai. Hun er rimelig okay til engelsk og ivrig efter at lære mere.
På grund af nytåret, skulle vi lige spise lidt kage, inden vi skulle ud i klasserne. Og ud af en æske kom en meget lækker chokolade kage, som jeg så fik æren at skære ud. Meget fornemt.
Så var det tid til at komme ned i klasserne. På grund af kulden er mange af børnene ikke i børnehave. Vi var den første dag kun 11 børn, hvilket kun en tredje del af det normale som er 33 i hver klasse. Det skal dog lige siges at der er rigtig koldt i børnehaven. Absolut ingen isolering og stengulv overalt. Børnene render rundt med store jakker, vanter og hue indenfor.
Nå, men første dag gik lidt på at lære dagsordenen. Den er skemalagt, ned til mindste detalje. Noget jeg vil komme nærmere ind på i min institutionsbeskrivelse senere. Mrs. Ha, som er koordinator for os studerende, hentede mig nede i klassen og spurgte om vi lige kunne snakke sammen. Det viste sig at hun gerne ville have mig med på sit engelsk hold. Det er hende der underviser børnene og da jeg hjemmefra havde håbet dette, takkede jeg selvfølgelig ja. På holdet er også Nanna og Tina, som også er studerende, dog fra Sorø ernæring og husholdnings seminarium. Det viste sig at blive rigtig godt. De første 2 uger har jeg dog bare bedt om at observere, så jeg kan se hvordan det foregår.
Børnene i min klasse er så små begyndt at komme til mig. Det virker dog noget frustrerende ikke at kunne kommunikere sammen. Men børnene har efterhånden lært at jeg ikke forstår dem og er gode til at bruge tegnesprog eller tage mig i hånden, hvis vi skal noget. Forleden dag, helt præcis torsdag den 14. februar, var det jo valentinsdag. Det er en stor ting hernede og jeg fik da også chokolade af min vejleder. Hun havde samtidig bestemt at børnene samme dag skulle tegne mig. Det blev der rigtig mange flotte tegninger ud af.
I dag fredag har jeg fridag, så den bliver brugt til at få skrevet lidt. Det er rigtig rart. Man kan godt mærke at man er noget træt i hovedet, efter en godt nok kort uge, men en uge med masser af nye indtryk.
Men jeg glæder mig allerede til at komme tilbage på mandag.

Turen til Saigon og Nha Trang

Dag 1.
Søndag d.3. februar valgte Tina og jeg at rejse sydpå, da vi havde nogle dage fri fra arbejde, på grund af nytåret. Vi skulle tidligt af sted og var meget spændte på turen.
John Woo havde bestilt flybilletter til os, da han selv skulle derned. Vi fløj kl.4 om morgenen fra Hanoi med små 4 grader og landede 2 timer senere i Saigon, hvor der var 25 grader. Lækkert.
Vi havde besluttet at skulle nå så meget som muligt mens vi var her, så vi smed bare bagagen på hotellet og smuttede ud af døren igen. Vi startede med lidt fantastisk morgenmad, sammen med Mr. Woo. Herefter røg vi på egne ben rundt i byen. Det blev til et besøg på veteranmuseet, hvor vi lærte en masse om og baggrunden til Vietnam krigen (den amerikanske krig, som de kalder den hernede). Herefter var vi nede i centrum og se operahuset og Notre-Dame kirken.
Til sidst gik vi en tur igennem blomsterhaven, der strækker sig over 700m, fyldt med farverige blomster og træer. En rigtig flot oplevelse.
Trætte og efterhånden ømme i benene, nåede vi tilbage til hotellet, hvor John Woo, ventede på os i receptionen, sammen med sin kusine. De havde planer om at tage os ud og spise. Vi havde håbet lidt på en lur, men ville dog ikke gå glip af noget, så vi drog med. Efter en taxi tur på en halv time, lander vi i noget der minder om en kæmpe park. Høj musik, store trommer og gigantiske gynger pryder parken. Ved en bro der fører over en lille å til en ø, er alt det mad man kan forestille sig i en masse små boder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Efter en masse lækker mad (som vi ikke helt ved hvad var), tog vi en taxi tilbage til byen og ind til café Sau. Her mødtes vi med to af Mr. Woo´s venner, Lihn og Vu, som er dansk-vietnamesere. Dem skulle vi få meget mere at se til.










Dag 2.
Vi havde på nettet læst om de berømte Cu Chi tunnels. Et kæmpe netværk af tunneler, der blev bygget tilbage i 1940erne,
og som blev brugt af Cu Chi folket under Vietnamkrigen. Vi havde gennem hotellet hyret en taxi, som ville køre os derud og vente mens vi så tunnelerne. En tur på i alt 6 timer og 120 km kørsel kostede os 560.000 dong. (Ca. 200 kr.). Vi startede med at se en film som handlede om Cu Chi folket og hvordan deres arbejde med udgravningen var foregået. (En film der dog mere mindede om propaganda, og nedgørelse af det de amerikanske tropper.) De 250 km tunnel, havde taget 25 år at grave. Efter filmen blev vi af en guide vist rundt i tunnelerne. Vi sluttede af med at skyde med forskellige våben, som havde været brugt under Vietnamkrigen, bl.a. en ak47 og en M60er. Hvilket var en rigtig fed oplevelse.






Dag 3.
Vi skulle brænde nogle timer af tirsdag, da vi om natten skulle med toget til Nha Trang, ca. 400 km nordøst fra Saigon. En tur på små 10 timer.
Vi valgte derfor at tage i zoologisk have og se hvad de havde af dyr. Det ligner dog stort set den i Dk. Dog var dyrene noget sløve i varmen herovre.
Fra zoo og ind til byen, prøvede vi at køre i cykeltaxi. Her blev vi snydt godt og grundigt, hvad prisen angår, men det var en fed tur..
Aftenen brugte vi i selskab med Vu og Lihn, samt en af Lihn´s arbejdskollegaer Peter og hans kæreste Mille. En god stor middag for 6 personer og alt det øl vi kunne rumme, kostede os tilsammen kun 700.000 dong. (Ca. 230kr) Og der var gode drikkepenge med i. Lihn kørte efter maden med os til banegården og fik plantet os på det rigtige tog. Som man kan se på billedet var det nogle meget små pladser og rigtig tynde og hårde madrasser.

Dag 4.
Vi ankom til Nha Trang kl. 10.30, godt ømme i kroppen efter den seje tur. Det var dog med godt humør, for vi vågnede til den smukkeste udsigt. Store bjerge rejste sig på begge sider og for enden af byen var den dejligste strand. Vi valgte derfor at smutte direkte på stranden, hvor vi lå det meste af dagen eller væltede rundt i de enorme bølger.
Om aftenen gik vi ud og kiggede på bylivet. Her stødte vi på Emil og Anine, som vi hyggede med. Klokken 24.00 var der fyrværkeri, da det jo var dagen for kinesisk nytår. Det så vi nede fra stranden af, omgivet af flere 100ede motorbikes.

Dag 5.
Emil og Anine havde fortalt om et kæmpe vandland der lå på en ø kaldet Vinpearl, ud for Nha Trangs kyst. Der ville vi selvfølgelig gerne over, så vi stod tidligt op og tog en taxi mod havnen. Nede fra havnen, skulle man med en svævebane, for at komme over til øen. Det kostede 120.000 dong (40kr) og så var vandlandet på øen gratis. Det var rigtig fedt. Vandrutsjebanerne var mega og der var rigtig mange at vælge imellem. Det blev til en uforglemmelig dag, hvor vi for resten stødte på Nanna og Tina, som også er studerende i børnehaven i Hanoi.

Dag 6.
Sidste dag i Nha Trang skulle bruges på lidt forkælelse, så vi tog en taxi ud til et ressort der lå i nærheden. Her var det hele. Mudderbad, varmt mineralvandsbad og stor swimmingpool med 38 grader varmt vand. Det var alt for lækkert og en god afslutning.
Klokken 16.00 skulle vi så med toget retur til Saigon. Denne gang på første klasse, hvilket var meget bedre. God plads og tykke madrasser. Det skulle blive en noget mere behagelig tur.

Dag 7.
Vi var efter en noget mere behagelig tur tilbage i Saigon kl. 03.30 fredag morgen. Efter en kort køretur, holdte vi foran hotellet. Men som tingene nogen gange er her i Vietnam, var vi 2 timer ”for sent” på den. Vi troede nemlig vi ville være ved hotellet kl. 02, men det var vi jo så ikke. Det betød at vores værelse var lejet ud. Lidt skidt. Det lykkes os dog at få hotellet til at betale for et andet hotel, så vi fik en seng at ligge i.
Veludhvilet stod vi op til en dag, der skulle få en noget usædvanlig afslutning. Efter morgenmad gik vi ned for at se havnen. Og vi var kun lige nået derned, før en bådudlejer fik fat i os. Han havde en gammel båd, men tilbyd at sejle os op af Saigon river og se den gamle og den nye del af byen. Det var en flot tur og båden holdte hele vejen.
Da vi så skulle tilbage til hotellet, gik vi ned af en lille gade. Vi havde planer om at tage en lille lur, men da vi passere en flok, meget fulde vietnamesere der sidder på gaden og holder nytårsfest, render en af dem efter os og vil ha jeg skal bunde hans glas med øl. Der røg lige mange tanker igennem mit hoved. Manden så rigtig flink ud, men tanken om tuberkulose og så meget andet fór dog lige igennem tankerne. Nå men jeg tog hans glas og tømte det, hvorefter vi blev taget med tilbage til bordet. Vi blev sat ned og fodret med en masse mad. Og der var masser af øl til. Ingen af dem kunne engelsk, men vi klarede den faktisk meget godt. Det var i hvert fald smadder hyggeligt. På et tidspunkt henter den ene sin datter. Hun kunne engelsk og kunne oversætte lidt for os. Det hele sluttede 2 timer senere, hvor halvdelen af selskabet var gået ”ned”. Vi blev inviteret tilbage næste dag, men valgte at takke nej, da det var sidste dag i Saigon.

Dag 8 og 9.
De sidste to dage brugte vi sammen med Peter og Mille. De var selv lige kommet til Saigon og ville også gerne lære byen at kende. Peter er ansat i Carl Bro a/s og skal være i Saigon i et år.
Vi nåede også en på gensyns middag med Lihn, hvor vi smagte en masse lækre retter.
Mandag mødtes vi med Thuy og John Woo. Det skulle blive lækkert at komme tilbage til Hanoi og få indrettet det nye hus vi har lejet.
9 dages fantastiske oplevelse nåede sin ende. Nu var det tilbage til kulden.