Mini euro 2008.

Lørdag den 31 maj blev der afholdt mine EM i Hanoi. Vi vile stille op med et dansk hold, men var desværre for få. Det problem havde det engelske hold også, så vi fik lov at slå de to hold sammen. Der var tilmeldt 10 hold til tuneringen. Holland, Tyskland, Sweitz, Italien, Frankrig, Vietnam, Spanien, Ungarn, Indien og vores.

Vores første kamp var mod Italien. den var desværre lidt skidt og vi tabte 1-3. Så gik det til gengæld bedre i de næste. Først slog vi Holland 1-0, derefter Sweitz 5-2. Det betød at vi gik vi gik videre. i semi finalen skulle vi møde Frankrig. Det var en fantastisk kamp som blev vundet 3-1. i den anden semi finale spillede Tyskland og Italien. Her vandt Italien 4-2.

Så finalen blev Danmark/England vs. Italien.

Vores hold: Øverst fra venstre. Ming, Mig, Anders, Pete, Mark og Poul. Nederst fra venstre. Kim, Dan, Peter, Jacob, David og Lee.

Kampen om 3. pladsen blev mellem Tyskland og Frankrig. Her vandt Frankrig 2-1.

Og så blev det endelig tid til finalen, hvor vi skulle prøve at gøre det godt igen mod Italien. Vores målmand Anders var desværre blevet skadet, så jeg blev smidt på mål. Det gik fantastisk og jeg fik scoret mit eneste mål i tuneringen i denne kamp. Et målspark fik lov at passere hele vejen i kassen. Vi endte med at vinde kampen 2-1.

Til sidst kunne vi løfte pokalen og Hr Vang her blev man of the match. Det var slet ikke så tosset. En meget lang og varm dag var vel overstået. Pete, som var vores kaptajn er manager på "Jaspers", som er en engelsk spise og bar kæde. her røg hele holdet ned og hyggede sig nogle timer med gratis øl og mad.

Portsmouth vandt FA-cup finalen!

Lørdag d.17 maj skulle Portsmouth spille Fa-cup finale mod Cardiff city. Jeg havde samlet nogle stykker der gad se kampen med mig og pigerne. Til begivenheden havde vi fået lavet nogen trøjer. Det var Ha´s kæreste der hjalp med at finde et sted og vi fik det lavet på under et døgn, hvilket er utroligt hernede. Men det skulle gå stærkt, for det var lige i sidste øjeblik vi fandt på det. Men resultatet blev for lækkert. Lige som det skulle være.
Vi startede aftenen på Green Mango, som er en restuarant hvortil der ligger en lounce. Fantastisk sted.

Efter en god suplim opvarmning, drog vi ned på Finnegans, som er en irisk pub. Her ville kampen blive vist nemlig. Der var samlet en 4o-50 stykker og stemningen var herlig.
20.30 var der kick off. Kampen bølgede frem og tilbage og havde alt hvad en rigtig finale skal have. Endelig i det 62 min kom forløsningen og Kanu bragte Portsmouth foran 1-0. Stillingen holdte hjem og drengene kunne løfte pokalen for første gang i 69 år.

Filippinerne med familien

Min tur til filippinerne startede fredag morgen den 25-4. Jeg skulle være i lufthavnen kl.10.00 og flyve en time senere. Det var lidt en mærkelig følelse, men nu er det også første gang jeg flyver/rejser på egen hånd. Turen til Saigon (HCMC) har jeg prøvet før, så den gik smertefrit. Men da jeg stod i Saigon og skulle checke in til Manila, var det som da jeg skulle forlade Danmark. Pludselig snakkede alle omkring mig et sprog jeg ikke forstod. Ikke at jeg forstår vietnamesisk overhovedet, men det er ligesom blevet en del af mig. Nu virkede alt fjernt og ukendt. Nå, mine 2 timers ventetid gik på at skrive lidt blog og dulme nerverne med et par fadøl. Heldigvis kommer jeg til at sidde ved siden af en ung fyr i flyet og den søde kvinde i check in havde givet mig en plads ved nødudgangen med god benplads. Fyren ved min side hedder Miguel og bor i Manila. Han fortæller mig hvor jeg kan finde et hotel og hvor jeg kan finde andre udlændinge i Manila, hvis jeg fik lyst til at gå ud. Han forklarer ligeledes lidt om priser på taxa, cykeltaxa og hestevogn. På filippinerne bruger de Peso, så der var også lige en ny kurs at skulle vænne sig til. 100 dkr. svarer til 900 peso.

Da vi lander i Manila viser Miguel mig vej til hotel bookingen og jeg takker mange gange. Jeg finder et 3 stjernet hotel der ligger tæt på centrum og ikke så langt fra lufthavnen. Det koster 2000 peso pr. nat, hvilket var lidt mere en jeg havde regnet med at skulle bruge, men eftersom det efterhånden var sent, så skulle jeg bare have noget. Det viste sig at være rigtig lækkert. Først blev jeg hentet af en stor bil fra hotellet og senere viste hotellet sig at ligge perfekt. Lige ned til bar/restaurant gaden.
Jeg var godt træt i hovedet efter turen fra Hanoi, men skulle finde noget aftensmad, så jeg bevægede mig ud i Manilas aften liv. Ikke engang 10 meter fra hotellet støder jeg på den første tigger og sådan blev det ellers ved. Der er fandme mange af dem her på filippinerne, hold da op. Jeg finder et lille hyggeligt sted og slår mig ned i en gang spaghetti med pesto og kylling.
Lørdag morgen vågner jeg kl. 9 og tager ud for at finde et sted at spise. 100m nede af gaden møder jeg to fyre der står med en hestevogn. De spørg om de skal vise mig rundt i byen. Jeg takker først nej og går, men tænker at det måske var en meget fed måde at se byen på første gang. Jeg går tilbage og mændene lyser op. De viser sig at spille skøre sigøjnere hvilket er ret skægt. De griner højlydt hele tiden og virker enlig mest som om de lige har tømt tequila flaske nummer to. Min første fejl i Manila skulle komme her. Jeg glemte nemlig at aftale pris med dem. Hvilket jeg ifølge Miguel altid skulle gøre. Hovsa. Nå, men mændene viser mig rundt i ca. en time og kræver herefter 5000 peso for herligheden. Hmm, hvad gør man nu. Jeg spiller på at vide noget om prisen og siger nej nej kære venner, i kan få 1000. de bliver lidt små mopset og efter lidt snakken frem og tilbage bliver vi enige om 2000 peso, hvilket nok er 3 gange for meget, men okay det var en fin og morsom tur. På køreturen passerede vi en skydebane, så jeg bliver enig med mig selv om at tage derind og se hvad de har. Det viser sig at være gamle politi våben. Pistoler, en colt og en magnum 45, uzi og pumpgun. Alle skal selvfølgelig prøves. Hvilket ikke var helt billigt, men en fed oplevelse. Lørdag aften blev lidt noget andet en jeg havde regnet med. Nede foran mit hotel ligger en lille hyggelig bar med live musik. Den bliver jeg enige med mig selv om at se nærmere på. Nede på baren støder jeg på et par, hvor fyren Kim, er dansk. Han kæreste Mary, som er fra filippinerne snakker ligeledes dansk, så jeg slår mig ned med dem. Efter nogle drinks tager vi ud og ser Manilas natteliv. Det blev til en ret sjov tur, hvor vi blandt andet var på Hobbit Bar. Det var noget af en oplevelse. Alle der arbejdede på stedet var dværge. Efter en gang karaoke, tog vi videre ud og dansede til den lyse morgen.
Søndag morgen tjekker jeg ud og tager ind mod lufthavnen for at møde mine forældre. Det var ikke lige så nemt, da lufthavnen er pænt stor og en telefonsamtale med min far gjorde det hele meget forvirrende. Langt om længe og et par løbeture frem og tilbage, finder jeg dem endelig. Det var skønt at se familien igen. Efter 2 ½ times kørsel og det samme i båd lander vi på Coco beach.
Da vi ankommer til stranden er det blevet mørkt, men vi kommer i land og bliver vist op til restauranten, hvor vi bliver mødt af glade mennesker der klær os i halskæder og stikker os en velkomsdrink.

Vi får udleveret vores nøgler og vist op til vores hytter. Det er virkelig imponerende. Som et stort paradis, toner den ene hytte sig op efter den anden. Det er godt nok et fantastisk sted og jeg glæder mig til 4 dage på langs ved poolen.
Coco beach kan kun anbefales til alle der nyder at lave ingenting, være omgivet af rare, herlige, sjove og skøre mennesker. Det har været nogle utrolige dage. Vi har dykket, sejlet med jetski og gået øen tynd. Det er ikke sidste gang jeg er på dette sted.
Nu er jeg tilbage i Manila. Har endnu engang sagt på gensyn til familien og rejser tilbage til Vietnam i morgen. Det har været skønt og jeg ville ikke bytte det for noget andet i verden.
Tak for en uforglemmelig rejse mor, far, Thomas, Tobias og Sebastian!

Se flere billeder på: http://picasaweb.google.dk/vang4600/Fillippinerne

Tur til Halong Bay

Søndag den 20-4 skulle Tina, Jan, Thuy og jeg til Halong Bay. Vi troede vi skulle af sted kl.20.00, men havde misforstået rejseplanen. Det fandt Tina heldigvis ud af søndag morgen kl. 8.30, præcis en halv time efter vi skulle være kørt. Eftersom jeg (og Thuy) var kommet i seng omkring kl. 4, var mit hoved lidt tåget da Tina stod og ruskede i mig og sagde vi skulle af sted og det skulle være lige nu. Jeg væltede ud af sengen og fik pakket et eller andet. Vi stod på Sinh Cafe, som var opsamlingsstedet kl. 9.30, halvanden time for sent. En kvinde tager imod os og siger vi vist er noget sent på den og bussen selvfølgelig er kørt. Hun har ringet til os flere gange, men uheldige som vi er, havde Tina skiftet nummer siden bestillingen. Ja, så er det jo svært at komme igennem til os. Nå, men som vi efterhånden har fundet ud af kan alt lade sig gøre i Vietnam. Og det samme her. Den unge kvinde skaffer os i løbet af 10 minutter en bil, der for 200$ kører os de 3 timer til Halong Bay. Det er squ da fantastisk. Da vi når Halong Bay, holder båden og venter på os.

Heldigvis har resten af gæsterne fået serveret frokost, så de ligger stort set ikke mærke til vi dumper ind. Men alle ved vist godt hvem vi 4 er!! Vi sætter os til bords og tænker, hey vi skal da starte ferien med en god flaske champagne. Det var rigtig lækkert og passede perfekt til den gode mad. Under maden sætter båden kurs mod vores første stop. Efter maden skal vi nemlig ud og sejle kajak. Vi bliver fra vores båd sat ud i en mindre en og sejlet en halv time ud til der hvor kajakkerne er. Vi bliver sat sammen 2 og 2, og det var en herlig tur. Ca. halvanden time sejlede vi rundt mellem klipperne og endte i en stor bugt, efter at have sejlet gennem en grotte. Det var enormt fascinerende. Der var helt stille. Tilbage på den store båd, fik vi frisk frugt og ligesom mørket faldt på, skulle vi hoppe i vandet fra båden. Dejligt med en svømmetur efter kajak turen. Efter et velfortjent bad, blev aftensmaden serveret. Den var præcis lige så lækker som den tidligere og passede fint til den hvidvin vi havde fundet. Midt under maden præsenterede en af guiderne deres karaoke anlæg. Det var ikke mange der var med på ideen, men dem der var hyggede sig fint med det. Mange sange og drinks senere, gik vi omkring 23.30 i seng. Dagen næste dag startede nemlig allerede kl.07, så vi skulle være lidt friske. Mandag morgen vågner vi til et skønt solskinsvejr. Det var simpelthen fantastisk at se alle bådene ligge der og gynge i vandet til morgensolen. Efter morgenmad blev vi hentet af en mindre båd, for at blive sejlet ud til ”Monkey island”. Det skulle vise sig at blive noget af en tur. Ombord på den lille båd var 2 unge danskere, som skulle følge vores hold til monkey island og Cat Ba by.
Vi bliver sejlet ind til øen og ser her de første aber lege i et træ ved stranden. Guiden fortæller at man kan kravle op til toppen hvor muligheden for at se aber tæt på er større. Og det må man så sandelig give manden ret i. efter en lille klatretur, kommer aberne til syne. De virker først søde og venlige og vi skulle da lige helt tæt på, så vi kunne få et billede ved siden af dem. Det skulle vi ikke have gjort, for aberne mente pludselig at vi var for langt inde på deres territorium. Så de gik til angreb på os. De 2 danske drenge var lidt for langt fremme i forhold til os og efter som det var mig de først gik på, var drengene lidt fanget i forhold til at komme ned igen. Det var både hylene morsomt og skrækslagende. Vi skiftes til at grine når aberne kom for tæt på de andre og hoppede rundt i panik når det var os det gik ud over. Nede på stranden igen var skaderne rifter på armene og to gange bid til vores danske kammerater. Så var der lidt at snakke om der.
Nå, oppe i båden igen fortsatte vi imod Cat Ba island og en time senere var vi der. Vi blev i bus kørt det sidste stykke til vores hotel. Et lækkert 4 stjernet hotel. Her blev vi indlogeret og fik en god gang frokost. Så havde vi hele dagen for os selv. Vi valgte at leje 3 scootere og køre øen rundt. En køretur på knap 4 timer. Det var en super oplevelse. Et sted stoppede vi og kiggede på en hule/grotte oppe i et bjerg og pludselig står der en guide ved vores side. Utroligt. Han spørg om vi vil have en rundtur i grotten, som skulle vise sig at være et militær hospital fra vietnamkrigen. Det var noget af et syn der mødte os. Hele bjerget var ren kamuflage for et kæmpe netværk af gange i 4 etager. De var altså ikke helt tossede under krigen de vietnamesere!
Vi kører videre og kommer til en lille landsby hvor vi lige må nyde en øl og få lidt sukker. Meget fascinerende som folk i dette land forstår at hygge om hinanden og turisterne.
De sidste 7 kilometer af vores køretur var langs vandet. Det var skønt, da solen så småt var på vej ned i vandet. Tilbage på hotellet betaler vi for scooterne. 190000vnd pr. person. Eller det der svarer til 63dkr. Det må siges at være billigt.
Vi aftaler at tage et bad og mødes en halv time senere til aftensmad. Et australsk par vi havde mødt anbefalede en restaurant. Den prøvede vi og det var fint. Vi havde enlig aftalt at skulle ud i byen og kigge om aftenen, men vi var helt færdige alle sammen, så vi gik tilbage på hotellet efter maden.
Næste morgen vågner vi til en stort skønt morgenkomplet. Meget bedre kunne det næste ikke være.
Vi bliver en halv time senere hentet og kørt ned til båden og så går turen hjem til Hanoi igen. Selvom det var noget med at stå tidligt op hver dag, var denne tur klart den bedste jeg har været på hernede. At være på vandet i total stilhed, er noget jeg længe vil huske, tilbage i Hanois travle gader!

Evaluering på mine mål

- Kommunikationen mellem børnene, lærerne og mig har været yderst vanskelig. Det har dog kun været noget der har ”generet” mig de første par uger. Man bliver nemlig hurtigt vant til ikke bare at kunne gøre tingene her som derhjemme. Det har været en stor udfordring, men den har været spændende og meget lærerig. Jeg har kommet langt med kropssprog, især overfor børnene.
Min ide med at personalet skal hjælpe mig når børnene vil mig noget fungere bedre nu. Det har dog taget lidt tid og de husker det ikke altid. Men når det fungere er det rigtig rart. Også overfor personalet der tit kommer til at virke som de ”onde” og jeg som den ”gode”.
- Der sker stadig en masse misforståelser mellem personalet og mig. Jeg har ellers snakket med dem om at bede mig gentage hvis de ikk forstår. Men det er som om det virker flovt eller pinligt hvis de ikke forstår mig, så de siger tit ja eller nej til noget, som så viser sig de slet ikke har forstået. Men min den ene lærer er blevet god til at bede mig gentage når vi snakker og hun ikke forstår. Det er dog også hende jeg kommunikere mest med, da den anden lærers engelsk ikke er særlig godt og hun derfor helst vil undgå at tale for meget. Jeg føler at begge lærer er trygge ved mig og nu kan sige tingene til mig, når der er noget. Jeg følte i starten af praktikken at tingene blevet pakket lidt ind eller ikke sagt, men det er blevet bedre nu. De er blevet mere åbne og ærlige med de ting der sker omkring mig, hvilket jeg tolker som en god stabil relation os i mellem. - Med de 3 stille børn der er i min klasse har jeg fået startet en ”specieltime” 2 gange om ugen. En hvor vi øver engelsk og en hvor vi leger matematik lege. Det fungere faktisk okay, men har taget lang tid at få gennemført. Jeg tror at de 3 børn hygger sig med det og de andre børn er meget misundelige og forstår ikke hvorfor de skal have mig alene. Grunden til at det tog lang tid at få gennemført, var fordi man ikke bruger tid på de stille elever, men bare lader dem stå til. At der så skulle bruges timer på det, var svært at få ført igennem.