Lukkeugerne i børnehaven

Grundet sommerferie havde børnehaven lukket i 14 dage. Det udnyttede mig og Tina ved at tage en tur rundt i Vietnam og videre til Cambodia.
Efter en super lørdag hvor jeg bla. med fodboldholdet vandt EM guld i Hanoi, tog jeg søndag aften toget mod Hoi An. Det er en lang tur på godt 13 timer, men det var faktisk okay. Jeg startede turen klokken 23.00 med en god nattesøvn, blev dog vækket 07.00 hvor vietnamesere åbenbart mener det er tid for morgenmad. Jeg er i kupe med et meget ungt kærestepar. Fyren snakker en lille smule engelsk. Pigen sikkert det samme, (men her i Vietnam er det ikke pigerne der snakker..) Jeg har lånt en god bog af Anine, så resten af tiden til jeg når Danang går med den. Jeg har aftalt med Tina Og Thuy at de skulle være i Danang og mødes mig når jeg ankom. Mest fordi Thuy alligevel skulle med toget tilbage til Hanoi, men jeg kunne mærke at det var rart at møde dem her, efter en så lang tur alene. Tina har skaffet os en taxa, som kører os de ca. 20 km til Hoi An. Pigerne har indlogeret sig på et lille hyggeligt hotel i centrum af byen og efter et hurtigt bad er vi ude for at finde tøj til mig. Den første skrædder vi ser, har et fedt jakkesæt hængende og da vi stiller os op og kigger, kommer en lille sød vietnamesisk pige ud og spørg på super engelsk om hun kan hjælpe. Fedt, tænker jeg. Det gør det lidt nemmere at forstå hinanden. Hun finder et par kataloger og vi begynder at søge. Det startede med et jakkesæt, men inden jeg havde fået set mig om, havde jeg bestilt halvdelen af butikken. Alt i alt er det blevet til 2 jakkesæt, 9 par bukser, 4 skjorter, 2 langærmede, en sommer og en vinter jakke. Til slut bestilte jeg 4 par sko. Alt dette til en beskeden pris af 8.0000.0000 VND, eller ca. 2650 kr. Ikke så ringe. Og det hele blev altså lavet på under 24 timer.
Efter shopping var det tid til at se byen. Den er utrolig smuk med alle sine små velbevarede huse fra 17 og 1800. tallet. Det blev også en tur op af floden der deler byen.
Da vi skulle pakke ned, takkede vi Thuy mange gange for at have taget alt Tinas tøj med hjem, for det fylder squ en del. Det havde jeg jo ikke lige tænkt på og ikke nok med det. Det skal jo også med til Cambodja. Inden da skal var det dog lige et smut forbi Mui Ne. Endnu engang en togtur på knap 13 timer. Men toget kører ikke direkte til Mui Ne. Man skal af på en lille station ude i ingenting. Virkelig. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Uden foran ”stationen” er 2 små købmænd og ellers ingenting. 2 motorbike mænd dukker op og tilbyder at køre os til byen. De vil have 200 VND, hvilket vi synes var lidt meget. Altså lige indtil vi hører der er 47 km til byen. Sikke en tur.
Byen virker meget øde da vi endelig når frem. Efter 4 forskellige besøg på hoteller, finder vi et lille billigt et. Vi havde aftalt at tage et billigt den første nat og så overnatte på et lidt mere luksuriøst anden nat. Om aftenen da vi er ude og få en øl, støder vi dog på et sted med små hyggelige bungalows helt ned til vandet. Et super lækkert sted til kun 15 dollars per nat. Til stedet er tilsyneladende Mui Ne´s bedste samlingssted for fest mennesker. Så bliver det vist ikke meget bedre.
Med kun 2 dage i Mui Ne skal der ses lidt. Vi beslutter at leje en jeep og se de få seværdigheder der er her. Bla er der et sted hvor man kan kælke på kæmpe sandbanker. En lille fiskehavn og et fantastisk vandløb omgivet af klipper blev det også til. Tilbage i vores resort, står resten af dagen på ren afslapning ved stranden og kølige drinks. Om aftenen støder vi på et kærestepar fra Irland, som vi deler et par sjusser med. De er rigtig hyggelige og nyder tydeligt at få lidt selskab. Og både Tina og jeg synes da også det er fedt med en af samme køn at snakke med.
Fredag morgen er det Tinas fødselsdag. Jeg havde valgt at overraske hende med morgenmad på sengen, så klokken 08.00 stod 2 tjenere med omelet, brød og kaffe. Efter morgenmad havde vi 5 timer inden vi skulle med bussen til Saigon og dem brugte vi på stranden med min computer og lavede workshop. Det var nu meget gode og lækre arbejdsforhold. Klokken 14.00 bliver vi hentet af en bus på vores hotel. Den 4 timer lange tur til Saigon bliver desværre på grund af trafik til 6 timer. Og det hotel vi regnede med at bo på, havde ingen ledige værelser. Heldigvis får vi snakket med Mie og Mai som også er i byen. Deres hotel er der ledige værelser og det er ret lækkert hotel. Aftenen bruger vi sammen alle 4 og fejrer Tinas fødselsdag med et par øller.
Lørdag har vi aftalt at mødes med Lihn, som vi ikke har set siden vi var hernede sidst, hvilket var først i februar. Han hjælper os med at sende en pakke med det tøj vi har købt i Hoi An hjem til Hanoi og efterfølgende spiser vi en lækker morgenmad. En highland coffee bliver det også til og så ryger vi ellers på hotellet og får en lille lur. Om aftenen spiser vi på en koreansk restaurant. Lihn bestiller en masse lækkert mad, blandt starter vi med at grille direkte ved bordet, på en lille grill der er opstillet. Herefter spiser vi hot pot. Klokken 23.00 spilles åbningskampen i EM. Den ser mig og Lihn nede på en lille hyggelig bar.
Søndag morgen flyver vi til Cambodja. Og da vi lander i Siem Reap, er det den flotteste lufthavn jeg nogensinde har set. Den er meget lille og den har kun plads til at små fly kan lande der. Selve lufthavnen ligner det resort vi boede på i Mui Ne. Virkelig flot..
Vi støder på et canadisk par som spørg om vi skal dele en taxa til byen. Det siger vi ja tak til. Vi indlogerer os alle 4 i et ret lækkert guesthouse til 15 $ per nat. Vi tager en tur rundt i byen, da vi bla skal finde en busbillet til Sihanoukville, som ligger nede sydpå. Den finder vi plus lidt souvenir og en lokal tuk tuk,(som er en motorbike med en lille vogn bagpå) der kan kører os til Angkor Wat mandag morgen og vise os rundt. Aftenen nyder vi i Siem Reaps stille gader. Det er virkelig hyggeligt. Mange af gaderne i byen bliver spærret af for kørsel hvilket gør centrum dejligt roligt.
Mandag morgen bliver vi vækket 04.30. Vi skal ud og se solopgangen ved Angkor Wat templerne. Vores tuk tuk chauffør er allerede ankommet da vi går ud fra hotellet kvart i fem. Han kører os derud, en lille tur på godt 6 km. Det er helt vildt så mange turister der er på vejene. Det er tydeligt at alle turister i byen kun er her for en ting. Solopgangen er helt fantastisk. Vi for taget nogle fede billeder og får set hele herligheden på knap 8 timer. Eller rettere vi får set den lille tur rundt (5 templer) i angkor, som består af 18 templer i mange forskellige størrelser og former. Det er en vanvittig oplevelse. Aldrig har jeg set noget så stort. Vi snakker med en indfødt, der fortæller at stenene der er brugt til de mange templer er hentet fra et bjerg 60 km væk og 700 elefanter har trukket de tunge sten fra bjerget og herud. Men hvordan de har båret sig ad med at få bygget de store templer der er over 60 meter høje, kan ingen svare os på.
Angkor Wat er ligeledes kendt for sine kæmpe træer, der på mærkværdigvis vokser ovenpå husene. Og deres enorme rødder strækker sig langt og er virkelig fasinerende.

Vi blev fra starten af ferien enige om at vi ville se stranden når vi kom til Cambodja, så tirsdag morgen tog vi bussen mod Sihanouk Ville. Det var en tur på 8 timer, som bla. går gennem hovedstaden Phnom Penh. Vi gør et stop i et par timer, hvor vi er så heldige at finde en skandinavisk restaurant. Her får vi en omgang fiskefilet, med kartofler og smørsovs. Det var simpelthen fantastisk. Det ender dog med at turen varer 2 ½ time mere en beregnet, på grund af et voldsomt regnvejr. I Sihanouk Ville finder vi et lækkert guesthouse til 5$ og får lidt mad på restauranten der ligger til. Det er desværre ikke for godt vejr, så vi får ikke så meget ud af aftenen.
Næste dag går med at få sendt nogle postkort og se byen, der dog ikke er så stor. Vejret bliver desværre ikke bedre, så det meste af aftenen foregår indendørs, på forskellige barer og restauranter.
Da vi torsdag morgen opdager at det stadig vælter ned, vælger vi at tage bussen tilbage til Phnom Penh. Det viser sig at være et godt valg, for her er vejret noget bedre. Vi havde inden afrejse hørt at byen skulle være rigtig ulækker på grund af skrald, men så slemt oplevede vi det ikke.
Fredag beslutter vi at se Killing fields. Inden gør vi et stop ved en nedlagt skole, som Khmer Rouge brugte som fængsel under Pol Pots besættelse fra 1975-78. Stedet blev kaldt Tuol Sleng og er nu omdannet til museum. Der er billeder overalt, men de mennesker der blev holdt indespærret her og det ene var mere forfærdeligt en det andet. Der var ligeledes mange fortællinger fra bla. overlevende, men også fra fangevogterne. De værste billeder var dog fra stedets torturkammer. Det var virkelig hårde midler der blev taget i brug.
Efter her kørte vi ud til en skydebane der skulle ligge i nærheden. Vi havde hørt at man kunne skyde med en bazooka og var man lidt følelses kold, kunne man købe en ko på stedet og blæse den i luften. Det viste sig at være sandt, men desværre kostede det 350$ hvilket var lige i overkanten af hvad vi ville af med. Herefter fortsatte vi ud for at se Killing fields. Som det første var der oprejst et stort tempel, hvor størstedelen af kranierne fra de 16.000 ofre lå til offentligt skue. Selve Killing field bestod af en masse udgravninger efter menneske knogler. De steder hvor der var fundet massegrave, var der rammet ind og skrevet antal døde på et skilt. Også de gamle bygninger der havde ligget der, var beskrevet på tavler og lignende. Det var noget af en barsk oplevelse og det løb en koldt ned af ryggen, når man læste om de forskellige uhyggelige måder folk med blevet dræbt på.
Efter at have set Killing fields, spiste vi inde i byen. Det var vores sidste aften, men vi var alt for trætte til sjov og ballade. Vi valgte derfor at se en film på hotellet og gå tidligt i seng. Næste morgen skulle vi med bus tilbage til Siem Reap og med flyet til Hanoi.

Se flere billeder her:

Mini euro 2008.

Lørdag den 31 maj blev der afholdt mine EM i Hanoi. Vi vile stille op med et dansk hold, men var desværre for få. Det problem havde det engelske hold også, så vi fik lov at slå de to hold sammen. Der var tilmeldt 10 hold til tuneringen. Holland, Tyskland, Sweitz, Italien, Frankrig, Vietnam, Spanien, Ungarn, Indien og vores.

Vores første kamp var mod Italien. den var desværre lidt skidt og vi tabte 1-3. Så gik det til gengæld bedre i de næste. Først slog vi Holland 1-0, derefter Sweitz 5-2. Det betød at vi gik vi gik videre. i semi finalen skulle vi møde Frankrig. Det var en fantastisk kamp som blev vundet 3-1. i den anden semi finale spillede Tyskland og Italien. Her vandt Italien 4-2.

Så finalen blev Danmark/England vs. Italien.

Vores hold: Øverst fra venstre. Ming, Mig, Anders, Pete, Mark og Poul. Nederst fra venstre. Kim, Dan, Peter, Jacob, David og Lee.

Kampen om 3. pladsen blev mellem Tyskland og Frankrig. Her vandt Frankrig 2-1.

Og så blev det endelig tid til finalen, hvor vi skulle prøve at gøre det godt igen mod Italien. Vores målmand Anders var desværre blevet skadet, så jeg blev smidt på mål. Det gik fantastisk og jeg fik scoret mit eneste mål i tuneringen i denne kamp. Et målspark fik lov at passere hele vejen i kassen. Vi endte med at vinde kampen 2-1.

Til sidst kunne vi løfte pokalen og Hr Vang her blev man of the match. Det var slet ikke så tosset. En meget lang og varm dag var vel overstået. Pete, som var vores kaptajn er manager på "Jaspers", som er en engelsk spise og bar kæde. her røg hele holdet ned og hyggede sig nogle timer med gratis øl og mad.

Portsmouth vandt FA-cup finalen!

Lørdag d.17 maj skulle Portsmouth spille Fa-cup finale mod Cardiff city. Jeg havde samlet nogle stykker der gad se kampen med mig og pigerne. Til begivenheden havde vi fået lavet nogen trøjer. Det var Ha´s kæreste der hjalp med at finde et sted og vi fik det lavet på under et døgn, hvilket er utroligt hernede. Men det skulle gå stærkt, for det var lige i sidste øjeblik vi fandt på det. Men resultatet blev for lækkert. Lige som det skulle være.
Vi startede aftenen på Green Mango, som er en restuarant hvortil der ligger en lounce. Fantastisk sted.

Efter en god suplim opvarmning, drog vi ned på Finnegans, som er en irisk pub. Her ville kampen blive vist nemlig. Der var samlet en 4o-50 stykker og stemningen var herlig.
20.30 var der kick off. Kampen bølgede frem og tilbage og havde alt hvad en rigtig finale skal have. Endelig i det 62 min kom forløsningen og Kanu bragte Portsmouth foran 1-0. Stillingen holdte hjem og drengene kunne løfte pokalen for første gang i 69 år.

Filippinerne med familien

Min tur til filippinerne startede fredag morgen den 25-4. Jeg skulle være i lufthavnen kl.10.00 og flyve en time senere. Det var lidt en mærkelig følelse, men nu er det også første gang jeg flyver/rejser på egen hånd. Turen til Saigon (HCMC) har jeg prøvet før, så den gik smertefrit. Men da jeg stod i Saigon og skulle checke in til Manila, var det som da jeg skulle forlade Danmark. Pludselig snakkede alle omkring mig et sprog jeg ikke forstod. Ikke at jeg forstår vietnamesisk overhovedet, men det er ligesom blevet en del af mig. Nu virkede alt fjernt og ukendt. Nå, mine 2 timers ventetid gik på at skrive lidt blog og dulme nerverne med et par fadøl. Heldigvis kommer jeg til at sidde ved siden af en ung fyr i flyet og den søde kvinde i check in havde givet mig en plads ved nødudgangen med god benplads. Fyren ved min side hedder Miguel og bor i Manila. Han fortæller mig hvor jeg kan finde et hotel og hvor jeg kan finde andre udlændinge i Manila, hvis jeg fik lyst til at gå ud. Han forklarer ligeledes lidt om priser på taxa, cykeltaxa og hestevogn. På filippinerne bruger de Peso, så der var også lige en ny kurs at skulle vænne sig til. 100 dkr. svarer til 900 peso.

Da vi lander i Manila viser Miguel mig vej til hotel bookingen og jeg takker mange gange. Jeg finder et 3 stjernet hotel der ligger tæt på centrum og ikke så langt fra lufthavnen. Det koster 2000 peso pr. nat, hvilket var lidt mere en jeg havde regnet med at skulle bruge, men eftersom det efterhånden var sent, så skulle jeg bare have noget. Det viste sig at være rigtig lækkert. Først blev jeg hentet af en stor bil fra hotellet og senere viste hotellet sig at ligge perfekt. Lige ned til bar/restaurant gaden.
Jeg var godt træt i hovedet efter turen fra Hanoi, men skulle finde noget aftensmad, så jeg bevægede mig ud i Manilas aften liv. Ikke engang 10 meter fra hotellet støder jeg på den første tigger og sådan blev det ellers ved. Der er fandme mange af dem her på filippinerne, hold da op. Jeg finder et lille hyggeligt sted og slår mig ned i en gang spaghetti med pesto og kylling.
Lørdag morgen vågner jeg kl. 9 og tager ud for at finde et sted at spise. 100m nede af gaden møder jeg to fyre der står med en hestevogn. De spørg om de skal vise mig rundt i byen. Jeg takker først nej og går, men tænker at det måske var en meget fed måde at se byen på første gang. Jeg går tilbage og mændene lyser op. De viser sig at spille skøre sigøjnere hvilket er ret skægt. De griner højlydt hele tiden og virker enlig mest som om de lige har tømt tequila flaske nummer to. Min første fejl i Manila skulle komme her. Jeg glemte nemlig at aftale pris med dem. Hvilket jeg ifølge Miguel altid skulle gøre. Hovsa. Nå, men mændene viser mig rundt i ca. en time og kræver herefter 5000 peso for herligheden. Hmm, hvad gør man nu. Jeg spiller på at vide noget om prisen og siger nej nej kære venner, i kan få 1000. de bliver lidt små mopset og efter lidt snakken frem og tilbage bliver vi enige om 2000 peso, hvilket nok er 3 gange for meget, men okay det var en fin og morsom tur. På køreturen passerede vi en skydebane, så jeg bliver enig med mig selv om at tage derind og se hvad de har. Det viser sig at være gamle politi våben. Pistoler, en colt og en magnum 45, uzi og pumpgun. Alle skal selvfølgelig prøves. Hvilket ikke var helt billigt, men en fed oplevelse. Lørdag aften blev lidt noget andet en jeg havde regnet med. Nede foran mit hotel ligger en lille hyggelig bar med live musik. Den bliver jeg enige med mig selv om at se nærmere på. Nede på baren støder jeg på et par, hvor fyren Kim, er dansk. Han kæreste Mary, som er fra filippinerne snakker ligeledes dansk, så jeg slår mig ned med dem. Efter nogle drinks tager vi ud og ser Manilas natteliv. Det blev til en ret sjov tur, hvor vi blandt andet var på Hobbit Bar. Det var noget af en oplevelse. Alle der arbejdede på stedet var dværge. Efter en gang karaoke, tog vi videre ud og dansede til den lyse morgen.
Søndag morgen tjekker jeg ud og tager ind mod lufthavnen for at møde mine forældre. Det var ikke lige så nemt, da lufthavnen er pænt stor og en telefonsamtale med min far gjorde det hele meget forvirrende. Langt om længe og et par løbeture frem og tilbage, finder jeg dem endelig. Det var skønt at se familien igen. Efter 2 ½ times kørsel og det samme i båd lander vi på Coco beach.
Da vi ankommer til stranden er det blevet mørkt, men vi kommer i land og bliver vist op til restauranten, hvor vi bliver mødt af glade mennesker der klær os i halskæder og stikker os en velkomsdrink.

Vi får udleveret vores nøgler og vist op til vores hytter. Det er virkelig imponerende. Som et stort paradis, toner den ene hytte sig op efter den anden. Det er godt nok et fantastisk sted og jeg glæder mig til 4 dage på langs ved poolen.
Coco beach kan kun anbefales til alle der nyder at lave ingenting, være omgivet af rare, herlige, sjove og skøre mennesker. Det har været nogle utrolige dage. Vi har dykket, sejlet med jetski og gået øen tynd. Det er ikke sidste gang jeg er på dette sted.
Nu er jeg tilbage i Manila. Har endnu engang sagt på gensyn til familien og rejser tilbage til Vietnam i morgen. Det har været skønt og jeg ville ikke bytte det for noget andet i verden.
Tak for en uforglemmelig rejse mor, far, Thomas, Tobias og Sebastian!

Se flere billeder på: http://picasaweb.google.dk/vang4600/Fillippinerne

Tur til Halong Bay

Søndag den 20-4 skulle Tina, Jan, Thuy og jeg til Halong Bay. Vi troede vi skulle af sted kl.20.00, men havde misforstået rejseplanen. Det fandt Tina heldigvis ud af søndag morgen kl. 8.30, præcis en halv time efter vi skulle være kørt. Eftersom jeg (og Thuy) var kommet i seng omkring kl. 4, var mit hoved lidt tåget da Tina stod og ruskede i mig og sagde vi skulle af sted og det skulle være lige nu. Jeg væltede ud af sengen og fik pakket et eller andet. Vi stod på Sinh Cafe, som var opsamlingsstedet kl. 9.30, halvanden time for sent. En kvinde tager imod os og siger vi vist er noget sent på den og bussen selvfølgelig er kørt. Hun har ringet til os flere gange, men uheldige som vi er, havde Tina skiftet nummer siden bestillingen. Ja, så er det jo svært at komme igennem til os. Nå, men som vi efterhånden har fundet ud af kan alt lade sig gøre i Vietnam. Og det samme her. Den unge kvinde skaffer os i løbet af 10 minutter en bil, der for 200$ kører os de 3 timer til Halong Bay. Det er squ da fantastisk. Da vi når Halong Bay, holder båden og venter på os.

Heldigvis har resten af gæsterne fået serveret frokost, så de ligger stort set ikke mærke til vi dumper ind. Men alle ved vist godt hvem vi 4 er!! Vi sætter os til bords og tænker, hey vi skal da starte ferien med en god flaske champagne. Det var rigtig lækkert og passede perfekt til den gode mad. Under maden sætter båden kurs mod vores første stop. Efter maden skal vi nemlig ud og sejle kajak. Vi bliver fra vores båd sat ud i en mindre en og sejlet en halv time ud til der hvor kajakkerne er. Vi bliver sat sammen 2 og 2, og det var en herlig tur. Ca. halvanden time sejlede vi rundt mellem klipperne og endte i en stor bugt, efter at have sejlet gennem en grotte. Det var enormt fascinerende. Der var helt stille. Tilbage på den store båd, fik vi frisk frugt og ligesom mørket faldt på, skulle vi hoppe i vandet fra båden. Dejligt med en svømmetur efter kajak turen. Efter et velfortjent bad, blev aftensmaden serveret. Den var præcis lige så lækker som den tidligere og passede fint til den hvidvin vi havde fundet. Midt under maden præsenterede en af guiderne deres karaoke anlæg. Det var ikke mange der var med på ideen, men dem der var hyggede sig fint med det. Mange sange og drinks senere, gik vi omkring 23.30 i seng. Dagen næste dag startede nemlig allerede kl.07, så vi skulle være lidt friske. Mandag morgen vågner vi til et skønt solskinsvejr. Det var simpelthen fantastisk at se alle bådene ligge der og gynge i vandet til morgensolen. Efter morgenmad blev vi hentet af en mindre båd, for at blive sejlet ud til ”Monkey island”. Det skulle vise sig at blive noget af en tur. Ombord på den lille båd var 2 unge danskere, som skulle følge vores hold til monkey island og Cat Ba by.
Vi bliver sejlet ind til øen og ser her de første aber lege i et træ ved stranden. Guiden fortæller at man kan kravle op til toppen hvor muligheden for at se aber tæt på er større. Og det må man så sandelig give manden ret i. efter en lille klatretur, kommer aberne til syne. De virker først søde og venlige og vi skulle da lige helt tæt på, så vi kunne få et billede ved siden af dem. Det skulle vi ikke have gjort, for aberne mente pludselig at vi var for langt inde på deres territorium. Så de gik til angreb på os. De 2 danske drenge var lidt for langt fremme i forhold til os og efter som det var mig de først gik på, var drengene lidt fanget i forhold til at komme ned igen. Det var både hylene morsomt og skrækslagende. Vi skiftes til at grine når aberne kom for tæt på de andre og hoppede rundt i panik når det var os det gik ud over. Nede på stranden igen var skaderne rifter på armene og to gange bid til vores danske kammerater. Så var der lidt at snakke om der.
Nå, oppe i båden igen fortsatte vi imod Cat Ba island og en time senere var vi der. Vi blev i bus kørt det sidste stykke til vores hotel. Et lækkert 4 stjernet hotel. Her blev vi indlogeret og fik en god gang frokost. Så havde vi hele dagen for os selv. Vi valgte at leje 3 scootere og køre øen rundt. En køretur på knap 4 timer. Det var en super oplevelse. Et sted stoppede vi og kiggede på en hule/grotte oppe i et bjerg og pludselig står der en guide ved vores side. Utroligt. Han spørg om vi vil have en rundtur i grotten, som skulle vise sig at være et militær hospital fra vietnamkrigen. Det var noget af et syn der mødte os. Hele bjerget var ren kamuflage for et kæmpe netværk af gange i 4 etager. De var altså ikke helt tossede under krigen de vietnamesere!
Vi kører videre og kommer til en lille landsby hvor vi lige må nyde en øl og få lidt sukker. Meget fascinerende som folk i dette land forstår at hygge om hinanden og turisterne.
De sidste 7 kilometer af vores køretur var langs vandet. Det var skønt, da solen så småt var på vej ned i vandet. Tilbage på hotellet betaler vi for scooterne. 190000vnd pr. person. Eller det der svarer til 63dkr. Det må siges at være billigt.
Vi aftaler at tage et bad og mødes en halv time senere til aftensmad. Et australsk par vi havde mødt anbefalede en restaurant. Den prøvede vi og det var fint. Vi havde enlig aftalt at skulle ud i byen og kigge om aftenen, men vi var helt færdige alle sammen, så vi gik tilbage på hotellet efter maden.
Næste morgen vågner vi til en stort skønt morgenkomplet. Meget bedre kunne det næste ikke være.
Vi bliver en halv time senere hentet og kørt ned til båden og så går turen hjem til Hanoi igen. Selvom det var noget med at stå tidligt op hver dag, var denne tur klart den bedste jeg har været på hernede. At være på vandet i total stilhed, er noget jeg længe vil huske, tilbage i Hanois travle gader!

Evaluering på mine mål

- Kommunikationen mellem børnene, lærerne og mig har været yderst vanskelig. Det har dog kun været noget der har ”generet” mig de første par uger. Man bliver nemlig hurtigt vant til ikke bare at kunne gøre tingene her som derhjemme. Det har været en stor udfordring, men den har været spændende og meget lærerig. Jeg har kommet langt med kropssprog, især overfor børnene.
Min ide med at personalet skal hjælpe mig når børnene vil mig noget fungere bedre nu. Det har dog taget lidt tid og de husker det ikke altid. Men når det fungere er det rigtig rart. Også overfor personalet der tit kommer til at virke som de ”onde” og jeg som den ”gode”.
- Der sker stadig en masse misforståelser mellem personalet og mig. Jeg har ellers snakket med dem om at bede mig gentage hvis de ikk forstår. Men det er som om det virker flovt eller pinligt hvis de ikke forstår mig, så de siger tit ja eller nej til noget, som så viser sig de slet ikke har forstået. Men min den ene lærer er blevet god til at bede mig gentage når vi snakker og hun ikke forstår. Det er dog også hende jeg kommunikere mest med, da den anden lærers engelsk ikke er særlig godt og hun derfor helst vil undgå at tale for meget. Jeg føler at begge lærer er trygge ved mig og nu kan sige tingene til mig, når der er noget. Jeg følte i starten af praktikken at tingene blevet pakket lidt ind eller ikke sagt, men det er blevet bedre nu. De er blevet mere åbne og ærlige med de ting der sker omkring mig, hvilket jeg tolker som en god stabil relation os i mellem. - Med de 3 stille børn der er i min klasse har jeg fået startet en ”specieltime” 2 gange om ugen. En hvor vi øver engelsk og en hvor vi leger matematik lege. Det fungere faktisk okay, men har taget lang tid at få gennemført. Jeg tror at de 3 børn hygger sig med det og de andre børn er meget misundelige og forstår ikke hvorfor de skal have mig alene. Grunden til at det tog lang tid at få gennemført, var fordi man ikke bruger tid på de stille elever, men bare lader dem stå til. At der så skulle bruges timer på det, var svært at få ført igennem.

Vespa lx-150 (med)ejer

Så er kaptajnen squ blevet (med)ejer af en motorbike. En vespa Lx-150.
Jeg mødte for noget tid siden en pige i byen. Det har udviklet sig til et godt venskab og til min store overraskelse havde hun en helt ny vespa stående hjemme. Kun 3 uger gammel. Da jeg spørger ind til den, og slynger ud at den kunne jeg da godt bruge til og fra arbejde, siger hun ja hvorfor ikk!!
Den kører jeg så nu på mandag til torsdag og hun har den i weekenden. Hvor heldig kan man være.