Grundet sommerferie havde børnehaven lukket i 14 dage. Det udnyttede mig og Tina ved at tage en tur rundt i Vietnam og videre til Cambodia.Efter en super lørdag hvor jeg bla. med fodboldholdet vandt EM guld i Hanoi, tog jeg søndag aften toget mod Hoi An. Det er en lang tur på godt 13 timer, men det var faktisk okay. Jeg startede turen klokken 23.00 med en god nattesøvn, blev dog vækket 07.00 hvor vietnamesere åbenbart mener det er tid for morgenmad. Jeg er i kupe med et meget ungt kærestepar. Fyren snakker en lille smule engelsk. Pigen sikkert det samme, (men her i Vietnam er det ikke pigerne der snakker..) Jeg har lånt en god bog af Anine, så resten af tiden til jeg når Danang går med den. Jeg har aftalt med Tina Og Thuy at de skulle være i Danang og mødes mig når jeg ankom. Mest fordi Thuy alligevel skulle med toget tilbage til Hanoi, men jeg kunne mærke at det var rart at møde dem her, efter en så lang tur alene. Tina har skaffet os en taxa, som kører os de ca. 20 km til Hoi An. Pigerne har indlogeret sig på et lille hyggeligt hotel i centrum af byen og efter et hurtigt bad er vi ude for at finde tøj til mig. Den første skrædder vi ser, har et fedt jakkesæt hængende og da vi stiller os op og kigger, kommer en lille sød vietnamesisk pige ud og spørg på super engelsk om hun kan hjælpe. Fedt, tænker jeg. Det gør det lidt nemmere at forstå hinanden. Hun finder et par kataloger og vi begynder at søge. Det startede med et jakkesæt, men inden jeg havde fået set mig om, havde jeg bestilt halvdelen af butikken. Alt i alt er det blevet til 2 jakkesæt, 9 par bukser, 4 skjorter, 2 langærmede, en sommer og en vinter jakke. Til slut bestilte jeg 4 par sko. Alt dette til en beskeden pris af 8.0000.0000 VND, eller ca. 2650 kr. Ikke så ringe. Og det hele blev altså lavet på under 24 timer.
Efter shopping var det tid til at se byen. Den er utrolig smuk med alle sine små velbevarede huse fra 17 og 1800. tallet. Det blev også en tur op af floden der deler byen.Da vi skulle pakke ned, takkede vi Thuy mange gange for at have taget alt Tinas tøj med hjem, for det fylder squ en del. Det havde jeg jo ikke lige tænkt på og ikke nok med det. Det skal jo også med til Cambodja. Inden da skal var det dog lige et smut forbi Mui Ne. Endnu engang en togtur på knap 13 timer. Men toget kører ikke direkte til Mui Ne. Man skal af på en lille station ude i ingenting. Virkelig. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Uden foran ”stationen” er 2 små købmænd og ellers ingenting. 2 motorbike mænd dukker op og tilbyder at køre os til byen. De vil have 200 VND, hvilket vi synes var lidt meget. Altså lige indtil vi hører der er 47 km til byen. Sikke en tur.
Byen virker meget øde da vi endelig når frem. Efter 4 forskellige besøg på hoteller, finder vi et lille billigt et. Vi havde aftalt at tage et billigt den første nat og så overnatte på et lidt mere luksuriøst anden nat. Om aftenen da vi er ude og få en øl, støder vi dog på et sted med små hyggelige bungalows helt ned til vandet. Et super lækkert sted til kun 15 dollars per nat. Til stedet er tilsyneladende Mui Ne´s bedste samlingssted for fest mennesker. Så bliver det vist ikke meget bedre.
Med kun 2 dage i Mui Ne skal der ses lidt. Vi beslutter at leje en jeep og se de få seværdigheder der er her. Bla er der et sted hvor man kan kælke på kæmpe sandbanker. En lille fiskehavn og et fantastisk vandløb omgivet af klipper blev det også til. Tilbage i vores resort, står resten af dagen på ren afslapning ved stranden og kølige drinks. Om aftenen støder vi på et kærestepar fra Irland, som vi deler et par sjusser med. De er rigtig hyggelige og nyder tydeligt at få lidt selskab. Og både Tina og jeg synes da også det er fedt med en af samme køn at snakke med.Fredag morgen er det Tinas fødselsdag. Jeg havde valgt at overraske hende med morgenmad på sengen, så klokken 08.00 stod 2 tjenere med omelet, brød og kaffe. Efter morgenmad havde vi 5 timer inden vi skulle med bussen til Saigon og dem brugte vi på stranden med min computer og lavede workshop. Det var nu meget gode og lækre arbejdsforhold. Klokken 14.00 bliver vi hentet af en bus på vores hotel. Den 4 timer lange tur til Saigon bliver desværre på grund af trafik til 6 timer. Og det hotel vi regnede med at bo på, havde ingen ledige værelser. Heldigvis får vi snakket med Mie og Mai som også er i byen. Deres hotel er der ledige værelser og det er ret lækkert hotel. Aftenen bruger vi sammen alle 4 og fejrer Tinas fødselsdag med et par øller.
Lørdag har vi aftalt at mødes med Lihn, som vi ikke har set siden vi var hernede sidst, hvilket var først i februar. Han hjælper os med at sende en pakke med det tøj vi har købt i Hoi An hjem til Hanoi og efterfølgende spiser vi en lækker morgenmad. En highland coffee bliver det også til og så ryger vi ellers på hotellet og får en lille lur. Om aftenen spiser vi på en koreansk restaurant. Lihn bestiller en masse lækkert mad, blandt starter vi med at grille direkte ved bordet, på en lille grill der er opstillet. Herefter spiser vi hot pot. Klokken 23.00 spilles åbningskampen i EM. Den ser mig og Lihn nede på en lille hyggelig bar.
Søndag morgen flyver vi til Cambodja. Og da vi lander i Siem Reap, er det den flotteste lufthavn jeg nogensinde har set. Den er meget lille og den har kun plads til at små fly kan lande der. Selve lufthavnen ligner det resort vi boede på i Mui Ne. Virkelig flot..
Vi støder på et canadisk par som spørg om vi skal dele en taxa til byen. Det siger vi ja tak til. Vi indlogerer os alle 4 i et ret lækkert guesthouse til 15 $ per nat. Vi tager en tur rundt i byen, da vi bla skal finde en busbillet til Sihanoukville, som ligger nede sydpå. Den finder vi plus lidt souvenir og en lokal tuk tuk,(som er en motorbike med en lille vogn bagpå) der kan kører os til Angkor Wat mandag morgen og vise os rundt. Aftenen nyder vi i Siem Reaps stille gader. Det er virkelig hyggeligt. Mange af gaderne i byen bliver spærret af for kørsel hvilket gør centrum dejligt roligt.
Mandag morgen bliver vi vækket 04.30. Vi skal ud og se solopgangen ved Angkor Wat templerne. Vores tuk tuk chauffør er allerede ankommet da vi går ud fra hotellet kvart i fem. Han kører os derud, en lille tur på godt 6 km. Det er helt vildt så mange turister der er på vejene. Det er tydeligt at alle turister i byen kun er her for en ting. Solopgangen er helt fantastisk. Vi for taget nogle fede billeder og får set hele herligheden på knap 8 timer. Eller rettere vi får set den lille tur rundt (5 templer) i angkor, som består af 18 templer i mange forskellige størrelser og former. Det er en vanvittig oplevelse. 
Aldrig har jeg set noget så stort. Vi snakker med en indfødt, der fortæller at stenene der er brugt til de mange templer er hentet fra et bjerg 60 km væk og 700 elefanter har trukket de tunge sten fra bjerget og herud. Men hvordan de har båret sig ad med at få bygget de store templer der er over 60 meter høje, kan ingen svare os på.Angkor Wat er ligeledes kendt for sine kæmpe træer, der på mærkværdigvis vokser ovenpå husene. Og deres enorme rødder strækker sig langt og er virkelig fasinerende.
Vi blev fra starten af ferien enige om at vi ville se stranden når vi kom til Cambodja, så tirsdag morgen tog vi bussen mod Sihanouk Ville. Det var en tur på 8 timer, som bla. går gennem hovedstaden Phnom Penh. Vi gør et stop i et par timer, hvor vi er så heldige at finde en skandinavisk restaurant. Her får vi en omgang fiskefilet, med kartofler og smørsovs. Det var simpelthen fantastisk. Det ender dog med at turen varer 2 ½ time mere en beregnet, på grund af et voldsomt regnvejr. I Sihanouk Ville finder vi et lækkert guesthouse til 5$ og får lidt mad på restauranten der ligger til. Det er desværre ikke for godt vejr, så vi får ikke så meget ud af aftenen.
Næste dag går med at få sendt nogle postkort og se byen, der dog ikke er så stor. Vejret bliver desværre ikke bedre, så det meste af aftenen foregår indendørs, på forskellige barer og restauranter.
Da vi torsdag morgen opdager at det stadig vælter ned, vælger vi at tage bussen tilbage til Phnom Penh. Det viser sig at være et godt valg, for her er vejret noget bedre. Vi havde inden afrejse hørt at byen skulle være rigtig ulækker på grund af skrald, men så slemt oplevede vi det ikke.
Fredag beslutter vi at se Killing fields. Inden gør vi et stop ved en nedlagt skole, som Khmer Rouge brugte som fængsel under Pol Pots besættelse fra 1975-78. Stedet blev kaldt Tuol Sleng og er nu omdannet til museum. Der er billeder overalt, men de mennesker der blev holdt indespærret her og det ene var mere forfærdeligt en det andet. Der var ligeledes mange fortællinger fra bla. overlevende, men også fra fangevogterne. De værste billeder var dog fra stedets torturkammer. Det var virkelig hårde midler der blev taget i brug.
Efter her kørte vi ud til en skydebane der skulle ligge i nærheden. Vi havde hørt at man kunne skyde med en bazooka og var man lidt følelses kold, kunne man købe en ko på stedet og blæse den i luften. Det viste sig at være sandt, men desværre kostede det 350$ hvilket var lige i overkanten af hvad vi ville af med. Herefter fortsatte vi ud for at se Killing fields. Som det første var der oprejst et stort tempel, hvor størstedelen af kranierne fra de 16.000 ofre lå til offentligt skue. Selve Killing field bestod af en masse udgravninger efter menneske knogler. De steder hvor der var fundet massegrave, var der rammet ind og skrevet antal døde på et skilt. Også de gamle bygninger der havde ligget der, var beskrevet på tavler og lignende. Det var noget af en barsk oplevelse og det løb en koldt ned af ryggen, når man læste om de forskellige uhyggelige måder folk med blevet dræbt på.
Efter at have set Killing fields, spiste vi inde i byen. Det var vores sidste aften, men vi var alt for trætte til sjov og ballade. Vi valgte derfor at se en film på hotellet og gå tidligt i seng. Næste morgen skulle vi med bus tilbage til Siem Reap og med flyet til Hanoi.
Næste dag går med at få sendt nogle postkort og se byen, der dog ikke er så stor. Vejret bliver desværre ikke bedre, så det meste af aftenen foregår indendørs, på forskellige barer og restauranter.
Da vi torsdag morgen opdager at det stadig vælter ned, vælger vi at tage bussen tilbage til Phnom Penh. Det viser sig at være et godt valg, for her er vejret noget bedre. Vi havde inden afrejse hørt at byen skulle være rigtig ulækker på grund af skrald, men så slemt oplevede vi det ikke.
Fredag beslutter vi at se Killing fields. Inden gør vi et stop ved en nedlagt skole, som Khmer Rouge brugte som fængsel under Pol Pots besættelse fra 1975-78. Stedet blev kaldt Tuol Sleng og er nu omdannet til museum. Der er billeder overalt, men de mennesker der blev holdt indespærret her og det ene var mere forfærdeligt en det andet. Der var ligeledes mange fortællinger fra bla. overlevende, men også fra fangevogterne. De værste billeder var dog fra stedets torturkammer. Det var virkelig hårde midler der blev taget i brug.
Efter her kørte vi ud til en skydebane der skulle ligge i nærheden. Vi havde hørt at man kunne skyde med en bazooka og var man lidt følelses kold, kunne man købe en ko på stedet og blæse den i luften. Det viste sig at være sandt, men desværre kostede det 350$ hvilket var lige i overkanten af hvad vi ville af med. Herefter fortsatte vi ud for at se Killing fields. Som det første var der oprejst et stort tempel, hvor størstedelen af kranierne fra de 16.000 ofre lå til offentligt skue. Selve Killing field bestod af en masse udgravninger efter menneske knogler. De steder hvor der var fundet massegrave, var der rammet ind og skrevet antal døde på et skilt. Også de gamle bygninger der havde ligget der, var beskrevet på tavler og lignende. Det var noget af en barsk oplevelse og det løb en koldt ned af ryggen, når man læste om de forskellige uhyggelige måder folk med blevet dræbt på.
Efter at have set Killing fields, spiste vi inde i byen. Det var vores sidste aften, men vi var alt for trætte til sjov og ballade. Vi valgte derfor at se en film på hotellet og gå tidligt i seng. Næste morgen skulle vi med bus tilbage til Siem Reap og med flyet til Hanoi.
Se flere billeder her:
