Her næsten 3 måneder henne i praktikken er der mange tanker der har strejfet mit hoved. Mange har man fået svar på og dem vil jeg prøve at få skrevet ned her.
Da jeg først ankom til Vietnam syntes trafikken håbløs, ukontrolleret og uoverskuelig. Der er rigtig mange motorbikes og de kører vildt, dyttende og larmende mellem hinanden. Men nu har jeg fået chancen for selv at køre motorbike i trafikken og det har været en stor hjælp til at forstå hvordan det foregår. I starten tænkte jeg at folk bare dytter for at mase sig frem, men nej. De gør det for at fortælle at ”her kommer jeg, så bliv i din bane”. Det giver pludselig mening og er faktisk med til at trafikken glider selvom der er alt for mange køretøjer. Grunden til at der er så mange motorbikes er økonomisk. I Danmark har vi mange gamle billige biler på vejene. Det har man ikke her. De biler der er på vejene er store flotte dyre biler og har du ikke råd til det, ja så køber man en motorbike. Det ville også være håbløst, hvis man skiftede alle bikes ud med biler, for gaderne er bygget til cykler for mange år tilbage og er derfor slet ikke store nok til biler.
For noget tid siden havde vi workshop og under en tale fra Lars hvor han taler om babyer og opvækst bryder min lærerinde ud i gråd. Hun er lige blevet gravid og det ramte hende tydeligvis følelsesmæssigt. Noget man i Danmark ville synes var okay og det troede jeg da også. Da jeg ser det henter jeg en køkkenrulle til hende og giver hende et kort smil, hvorefter hun gemmer hovedet væk?? Næste dag spørger jeg til hvad der skete og til min store overraskelse afviser hun at have grædt. Det var simpelthen ikke sket sagde hun. Det fik mig til at tænke og pludselig kan jeg da godt se at jeg i min tid i børnehaven ikke rigtig har oplevet et barn græde. Sådan noget med følelser er ikke noget man viser hernede og det er slet ikke noget man deler med andre. Falder et barn i børnehaven og bliver ked, bliver der ikke sagt ”hvad skete der”, der bliver sagt ”stop med at græd”!!
Hvorfor det er sådan er jeg ikke helt blevet klog på endnu.
Kærester, forhold og sex, har indtil videre ikke været det store samtale emne, men de sidste par uger er snakken kommet mere på banen. Under et besøg hos en lærer fra børnehaven, kommer vi ind på kærester. Hun er kun 21 år, men har haft sin kæreste i 5 år allerede. Det er da også ham hun skal giftes med og have børn, siger hun. Vi snakker lidt om hvordan det foregår i Danmark og da vi kommer ind på det med at kysse, som er meget normalt i Dk, kigger hun målløs på os. Hun har endnu ikke kysset sin kæreste og har da heller ikke planer om det før ægteskabet er en realitet. Så blev Tina og jeg, som var os der var af sted enige om ikke at dreje samtalen ind på sex, da det nok ville skabe ramaskrig. Vi er kommet frem til at sex hernede er noget man gør for at få børn og bestemt ikke andet. Det er i hvert fald sådan de udtrykker det.
Venlighed og imødekommenhed i Vietnam er helt fantastisk. Fra dag 1, har jeg følt mig meget velkommen og vi havde da også kun været i landet nogle få timer, før vi blev budt på vores første måltid. Det faldt desværre ikke i god jord hos alle, (kylling og nudelsuppe lavet på gaden, kan godt virke lidt klamt, men er faktisk ret godt) Jeg har så vidt muligt taget imod alt hvad der er budt mig hernede (stort set). Jeg personligt mener at det er uhøfligt ikke at spise eller drikke hvad der bliver serveret, men det er jo min kultur opvækst! Men vil du lære landet og kulturen at kende, jamen så spiser man hvad vietnamesere spiser. Det har da også for mit vedkommende medbragt nogle mavepiner og små branderter rundt omkring, da f.eks. det at skåle betyder meget for vietnamesiske mænd. Og det er i alt fra hjemmebrændt vodka til øl. Og lige gyldigt hvad du drikker, så skal der drikkes op hvis de skåler. Det handler nemlig om tro, som held/lykke, god fremtid for dig og din familie, osv.
Det vietnamesiske folk hviler meget i sig selv og har et fantastisk livsmod. Selvom alle arbejde dobbelt så meget som f.eks. det danske folkefærd er der altid smil, overskud og glæde at spore. De timer man har fri hernede, bliver brugt ved de små åndehuller der findes hernede, som omkring søer, parker osv. Skoene bliver taget af og så læser man, taler eller bare sidder og slapper af. Noget der virkelig imponerer mig. Bruger man lidt tid på at lære folk at kende hernede, har man venner for livet. Selv de folk der ikke kan det engelske sprog, kan man komme langt med. Smil, små spydigheder og drillerier er en stor del af den vietnamesiske hverdag og hopper man med på den vogn indimellem, så virker dagen meget mere herlig. Det giver ny energi med smil og små vink til dine medmennesker. Noget vi danskere godt kunne tage mere til os.
At være (hvid) mand i Vietnam er noget ud over det sædvanlige. Hvis vi tager børnehaven, så er der mange ting i hverdagen jeg ikke får lov til. Det drejer sig om rengøring, feje, vaske gulv osv. Selvom jeg flere gange har sagt at sådan er det i Dk, alle hjælpes om tingene, ja så er det mig der står tilbage uden kost eller moppe når der skal gøres rent. Hvorfor? I Vietnam gør mænd ikke rent. Sådan er det bare. Og lige så dybt som det ligger i mig at det skal jeg da bare have lov til, fordi det gør vi i Dk, lige så dybt ligger det i dem at nej, mænd gør ikke rent!
Kvindens liv i Vietnam er næsten fra fødsel planlagt nøje. Hun skal have sig en god og fornuftig uddannelse og helst så hurtig som overhovedet muligt. Mange piger og kvinder har alverdens fag på aften skole for at blive klog hurtigt. For når hun først bliver gift er det slut med at lære. Så skal hendes mand og mandens forældre passes. De flytter nemlig ind og så er det ellers kvindens job at sørge for dem, lave mad, passe sin mand og evt. børn.
Landet hænger på mange måder fint sammen, men med nogle ting står mand altså og klør sig lidt i håret. Sjældent og især ved byggeri tænkes der ikke fremad. Vejene hernede er fyldt med bump efter asfalt fyldinger. Når man anlægger en by starter man nemlig med at ligge vejen. Så kommer husene og de skal jo have strøm. Så graver man vejen op flere steder og ligger strøm ned. Ups, der skal jo også lægges vand ind. Igen graves der til vandrør osv. Telefon og tv nettet er helt håbløst hernede. Alle steder hænger ledninger og ikke som i Dk med en ledning der så trækkes fra hus til hus. Nej hvert hus har sin ledning kørende, hvilket til tider kan give op til 40-50 ledninger. Et fantastisk syn, men godt jeg ikke er elektriker.
Noget der nu til gengæld giver fin mening er deres affalds system. Jeg vil ikke sige det fungere optimalt, for det ”flyder” til tider med affald i gaderne, fordi man lægger sit affald ude i rendestenen på gaden. Men det er nu smart at ligge det der, for de har et utroligt genbrugs system hernede. Og de fattige folk samler sammen af affaldet. Plastik, jern, ja alt genbruges og genbrugsstationen giver gode penge til samlerne og sådan bliver affaldet sorteret og afleveret. Og gadefejere knokler 24-7 for at holde gaderne rene og det er jo nemt for dem at feje, når alt affald ligger i rendestenen og ikke alle mulige andre steder. Meget imponerende.
Vietnamesere er på den ene måde meget afslappet som f.eks. det vi ikke når i dag, det når vi nok i morgen og på den anden side, så er der ikke noget der hedder kø kultur, i butik og bus. I bussen skubber man bare hvis man skal frem, hvad enten det er ud eller ind. Men igen giver det mening når man har prøvet det. For står man ikke inde i bussen når den kører, hvilket den gør når chaufføren har lyst, så kommer man altså ikke med. Sådan noget som at smaske, snakke med mad i munden og pille næse ses også som almindeligt. Og igen, smasker man betyder det at maden er god og hvorfor vente med at snakke, når man kan gøre det mens man spiser!! Det virker dog sjældent rart på mig og til tider er det lidt ulækkert.
Noget de så til gengæld er meget strikse med er fodtøj. Det er nærmest bandlyst i huset. Ved ikke helt hvorfor, men det er vist noget med deres tro? I busserne er man god til at rejse sig for de gamle og det vietnamesiske sprog er meget høfligt. Man tiltaler folk efter alder når man siger hej og svarer ligeledes altid venligt tilbage.
Så er kaptajnen squ blevet (med)ejer af en motorbike. En vespa Lx-150.
Tirsdags var der en helligdag i følge det kinesiske kalenderår - så Rasmus, Thuy, Lotte, Tina og jeg besluttede at tage en tur til Hoa Lu for at slappe af og se noget andet end Hanois travle gader. Det var helt fantastisk at se de flotte klipper og landskabet.
børnehaven. Alle var klædt i traditionelle dragter, så den første time i børnehaven gik på at tage billeder af alt og alle. Det var lidt skægt og det blev til mange flotte billeder. Efter uddeling af gaver og de sædvanlige taler, hvor vi for første gang så den gamle praktik koordinator Thuy, blev det endelig tid til at spise. Vi blev opdelt så vi stort set sad sammen med vores lærere og den studerende der havde været i vores klasse. Maden bestod af kylling, oksekød, en masse lækre grønsager og nogle fantastiske barbecue pinde.. Mums. 
at blive beruset og festen blev pludselig meget anderledes.
Onsdag blev det vores tur til at lave workshop. Efter at havde hørt Thuy og Lotte lave det tirsdag, følte vi os klar. Pigerne havde virkelig været seje, så jeg mente ikke det ville blive noget problem.
Tina, Thuy og jeg har haft en dansk vietnameser boende i vores hus de sidste 14 dage. Det har været rigtig hyggeligt. Quang er rigtig flink og meget hjælpsom. Quang er også i praktik, han er lærerstuderende i DK og skulle i praktik i Vietnam i 14 dage.
