De første indtryk af Vietnam.

Lige nu ligger jeg på mit værelse, omme på den anden side af jorden. Det er en smule syrealistisk, og vores første tur rundt i byen gjorde vores aften en smule mere forvirrende.
Mit hoved er en god blanding af jetlag, for mange oplevelser og for lidt søvn.

Men for at få det hele med fra starten, så blev jeg vækket af min kære far kl.07.30 lørdag morgen, hvor vi faktisk skulle være kørt. Så det var tjuhej vilde dyr og af sted. Turen i lufthavnen forløb præcis som det skal. Græde ture med mor og far og så ellers af sted med alle pigerne, inden vi alle gik helt i opløsning.
Oppe i vores kæmpe flyver, gik alt som det skulle, men efter 12 timer var man godt færdig og havde temmelig ondt i bagdelen. Men så kom den første positive overraskelse. Da vi landede i Singapore var det 26 grader. Og det var altså kl.6 om morgenen. Lækkert.
Efter nogle timers venten skulle vi flyve videre til Hanoi, denne gang heldigvis kun 2 ½ time. Da vi landede i Hanoi, var det så desværre kun 11 grader, noget vi fandt frem til skulle være rigtig koldt, efter som husene i Vietnam ikke har noget varme. Eller isolering.
I Hanoi lufthavn måtte vi nærmest stikke af fra alle de irriterende mennesker, der ville sælge telekort til os, vi skulle bruge et bestemt, men de mente selvfølgelig at have noget der var meget bedre.

Udenfor lufthavnen holder rigtig mange taxier og en eller anden mand med uniform kommer rendende imod os, da han lugter penge. Vi beder om en stor taxi, som han skaffer. Men taxi manden er ca. 80 år gammel og har tilsyneladende ingen anelse om hvor vi skal hen. Men det gjorde ikke så meget, for alle 6 studerende sad med åben mund og tabte hagen, for magen til kulturchok har vi aldrig fået. Små motorcykler overalt. Jeg havde fået dette afvide hjemmefra, men havde ingen ide om at det var så vildt. Og så midt imellem smog fra biler og motorbikers, render bønder rundt på markerne omkring og pløjer marker med kvæg. Som katte render rundt derhjemme, render kvæg, bønder og små trækvogne rundt overalt i siderne af vejene hernede. Efter en del forvirring og køren rundt i Hanoi, finder vi den rigtige adresse. Et meget tyndt og utroligt højt hus, toner sig frem, og en lille Vietnamesisk pige tager imod os. Trang, som hun hedder, byder os indenfor. Hun er med, fordi hendes mor ikke taler engelsk. Men det er moderen der styrer samtalen. Og Trang oversætter. Trang fortæller at hendes far er på vej og han gerne vil møde os.
Hverken moderen eller Trang har givet håndtryk, men da faderen kommer skal alle trykkes i hånden. måske et eksempel på Vietnamesernes uligevægt mellem kønnene? Faderen spørg gennem Trang, om vi vil spise med dem. Det takker vi ja tak til, men da maden så kommer, stiller de frem til alle studerende og går selv lidt væk og står og ser på at vi spiser. En meget mærkelig situation.
For at slippe for jetlag, valgte vi til aften at smutte en tur ud og kigge på byen. Det blev mit livs største oplevelse/mareridt og sikkert også de andres. Folk på motorbikers er fuldstændig vanvittige. De kører ind og ud mellem hinanden. Og det var MEGET heldigt at vi hjemmefra havde fået ”kursus” i hvordan man tackler at komme over vejen, for det gør man ikke bare. (måden man gør det på er at lurer trafikken. Der skal helst ikke være for mange biler. De drejer nemlig ikke så skarpt og hurtigt. Så begynder man ellers bare at gå. Ikke noget med at stoppe eller sætte farten op. Når man bevæger sig i et ens tempo, kører folk udenom. En meget skræmmende oplevelse de første gange. En anden ting er at rødt og grønt lys er et fedt. Den der dytter højst og mest, får lov at kører. Noget man på kort tid kan blive rimelig stresset over at høre på!!
Ud over det har vi set utallige små gadekøkkener, nogle hyggelige og charmerende og andre rigtig ulækre. Et sted lå der F……. et hundehoved klar til kogning. Føj.
Nu vil jeg stoppe for i dag. Hoved er tungt og Danmark spiller finale i håndbold om lidt!
Kom så Danmark!!