tirsdag den 19. februar 2008

Første uge i børnehaven

Den første dag i børnehaven, sad vi alle 6 studerende i spisestuen og skulle have vores vejleder og klasse uddelt. Vi havde hjemmefra udarbejdet en plan for hvilken klasse vi gerne ville have. Der er 3 forskellige klassetrin i børnehaven, hvor a trinnet har engelsk undervisning 2 gange om ugen.

A klasse: 5-6 år. B klasse:4-5 år. C klasse: 3-4 år

Jeg havde håbet på en a klasse og det var lige præcis hvad jeg fik. A2 hedder min klasse og min vejleder hedder Hanh, som udtales Hai. Hun er rimelig okay til engelsk og ivrig efter at lære mere.
På grund af nytåret, skulle vi lige spise lidt kage, inden vi skulle ud i klasserne. Og ud af en æske kom en meget lækker chokolade kage, som jeg så fik æren at skære ud. Meget fornemt.
Så var det tid til at komme ned i klasserne. På grund af kulden er mange af børnene ikke i børnehave. Vi var den første dag kun 11 børn, hvilket kun en tredje del af det normale som er 33 i hver klasse. Det skal dog lige siges at der er rigtig koldt i børnehaven. Absolut ingen isolering og stengulv overalt. Børnene render rundt med store jakker, vanter og hue indenfor.
Nå, men første dag gik lidt på at lære dagsordenen. Den er skemalagt, ned til mindste detalje. Noget jeg vil komme nærmere ind på i min institutionsbeskrivelse senere. Mrs. Ha, som er koordinator for os studerende, hentede mig nede i klassen og spurgte om vi lige kunne snakke sammen. Det viste sig at hun gerne ville have mig med på sit engelsk hold. Det er hende der underviser børnene og da jeg hjemmefra havde håbet dette, takkede jeg selvfølgelig ja. På holdet er også Nanna og Tina, som også er studerende, dog fra Sorø ernæring og husholdnings seminarium. Det viste sig at blive rigtig godt. De første 2 uger har jeg dog bare bedt om at observere, så jeg kan se hvordan det foregår.
Børnene i min klasse er så små begyndt at komme til mig. Det virker dog noget frustrerende ikke at kunne kommunikere sammen. Men børnene har efterhånden lært at jeg ikke forstår dem og er gode til at bruge tegnesprog eller tage mig i hånden, hvis vi skal noget. Forleden dag, helt præcis torsdag den 14. februar, var det jo valentinsdag. Det er en stor ting hernede og jeg fik da også chokolade af min vejleder. Hun havde samtidig bestemt at børnene samme dag skulle tegne mig. Det blev der rigtig mange flotte tegninger ud af.
I dag fredag har jeg fridag, så den bliver brugt til at få skrevet lidt. Det er rigtig rart. Man kan godt mærke at man er noget træt i hovedet, efter en godt nok kort uge, men en uge med masser af nye indtryk.
Men jeg glæder mig allerede til at komme tilbage på mandag.

Turen til Saigon og Nha Trang

Dag 1.
Søndag d.3. februar valgte Tina og jeg at rejse sydpå, da vi havde nogle dage fri fra arbejde, på grund af nytåret. Vi skulle tidligt af sted og var meget spændte på turen.
John Woo havde bestilt flybilletter til os, da han selv skulle derned. Vi fløj kl.4 om morgenen fra Hanoi med små 4 grader og landede 2 timer senere i Saigon, hvor der var 25 grader. Lækkert.
Vi havde besluttet at skulle nå så meget som muligt mens vi var her, så vi smed bare bagagen på hotellet og smuttede ud af døren igen. Vi startede med lidt fantastisk morgenmad, sammen med Mr. Woo. Herefter røg vi på egne ben rundt i byen. Det blev til et besøg på veteranmuseet, hvor vi lærte en masse om og baggrunden til Vietnam krigen (den amerikanske krig, som de kalder den hernede). Herefter var vi nede i centrum og se operahuset og Notre-Dame kirken.
Til sidst gik vi en tur igennem blomsterhaven, der strækker sig over 700m, fyldt med farverige blomster og træer. En rigtig flot oplevelse.
Trætte og efterhånden ømme i benene, nåede vi tilbage til hotellet, hvor John Woo, ventede på os i receptionen, sammen med sin kusine. De havde planer om at tage os ud og spise. Vi havde håbet lidt på en lur, men ville dog ikke gå glip af noget, så vi drog med. Efter en taxi tur på en halv time, lander vi i noget der minder om en kæmpe park. Høj musik, store trommer og gigantiske gynger pryder parken. Ved en bro der fører over en lille å til en ø, er alt det mad man kan forestille sig i en masse små boder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Efter en masse lækker mad (som vi ikke helt ved hvad var), tog vi en taxi tilbage til byen og ind til café Sau. Her mødtes vi med to af Mr. Woo´s venner, Lihn og Vu, som er dansk-vietnamesere. Dem skulle vi få meget mere at se til.










Dag 2.
Vi havde på nettet læst om de berømte Cu Chi tunnels. Et kæmpe netværk af tunneler, der blev bygget tilbage i 1940erne,
og som blev brugt af Cu Chi folket under Vietnamkrigen. Vi havde gennem hotellet hyret en taxi, som ville køre os derud og vente mens vi så tunnelerne. En tur på i alt 6 timer og 120 km kørsel kostede os 560.000 dong. (Ca. 200 kr.). Vi startede med at se en film som handlede om Cu Chi folket og hvordan deres arbejde med udgravningen var foregået. (En film der dog mere mindede om propaganda, og nedgørelse af det de amerikanske tropper.) De 250 km tunnel, havde taget 25 år at grave. Efter filmen blev vi af en guide vist rundt i tunnelerne. Vi sluttede af med at skyde med forskellige våben, som havde været brugt under Vietnamkrigen, bl.a. en ak47 og en M60er. Hvilket var en rigtig fed oplevelse.






Dag 3.
Vi skulle brænde nogle timer af tirsdag, da vi om natten skulle med toget til Nha Trang, ca. 400 km nordøst fra Saigon. En tur på små 10 timer.
Vi valgte derfor at tage i zoologisk have og se hvad de havde af dyr. Det ligner dog stort set den i Dk. Dog var dyrene noget sløve i varmen herovre.
Fra zoo og ind til byen, prøvede vi at køre i cykeltaxi. Her blev vi snydt godt og grundigt, hvad prisen angår, men det var en fed tur..
Aftenen brugte vi i selskab med Vu og Lihn, samt en af Lihn´s arbejdskollegaer Peter og hans kæreste Mille. En god stor middag for 6 personer og alt det øl vi kunne rumme, kostede os tilsammen kun 700.000 dong. (Ca. 230kr) Og der var gode drikkepenge med i. Lihn kørte efter maden med os til banegården og fik plantet os på det rigtige tog. Som man kan se på billedet var det nogle meget små pladser og rigtig tynde og hårde madrasser.

Dag 4.
Vi ankom til Nha Trang kl. 10.30, godt ømme i kroppen efter den seje tur. Det var dog med godt humør, for vi vågnede til den smukkeste udsigt. Store bjerge rejste sig på begge sider og for enden af byen var den dejligste strand. Vi valgte derfor at smutte direkte på stranden, hvor vi lå det meste af dagen eller væltede rundt i de enorme bølger.
Om aftenen gik vi ud og kiggede på bylivet. Her stødte vi på Emil og Anine, som vi hyggede med. Klokken 24.00 var der fyrværkeri, da det jo var dagen for kinesisk nytår. Det så vi nede fra stranden af, omgivet af flere 100ede motorbikes.

Dag 5.
Emil og Anine havde fortalt om et kæmpe vandland der lå på en ø kaldet Vinpearl, ud for Nha Trangs kyst. Der ville vi selvfølgelig gerne over, så vi stod tidligt op og tog en taxi mod havnen. Nede fra havnen, skulle man med en svævebane, for at komme over til øen. Det kostede 120.000 dong (40kr) og så var vandlandet på øen gratis. Det var rigtig fedt. Vandrutsjebanerne var mega og der var rigtig mange at vælge imellem. Det blev til en uforglemmelig dag, hvor vi for resten stødte på Nanna og Tina, som også er studerende i børnehaven i Hanoi.

Dag 6.
Sidste dag i Nha Trang skulle bruges på lidt forkælelse, så vi tog en taxi ud til et ressort der lå i nærheden. Her var det hele. Mudderbad, varmt mineralvandsbad og stor swimmingpool med 38 grader varmt vand. Det var alt for lækkert og en god afslutning.
Klokken 16.00 skulle vi så med toget retur til Saigon. Denne gang på første klasse, hvilket var meget bedre. God plads og tykke madrasser. Det skulle blive en noget mere behagelig tur.

Dag 7.
Vi var efter en noget mere behagelig tur tilbage i Saigon kl. 03.30 fredag morgen. Efter en kort køretur, holdte vi foran hotellet. Men som tingene nogen gange er her i Vietnam, var vi 2 timer ”for sent” på den. Vi troede nemlig vi ville være ved hotellet kl. 02, men det var vi jo så ikke. Det betød at vores værelse var lejet ud. Lidt skidt. Det lykkes os dog at få hotellet til at betale for et andet hotel, så vi fik en seng at ligge i.
Veludhvilet stod vi op til en dag, der skulle få en noget usædvanlig afslutning. Efter morgenmad gik vi ned for at se havnen. Og vi var kun lige nået derned, før en bådudlejer fik fat i os. Han havde en gammel båd, men tilbyd at sejle os op af Saigon river og se den gamle og den nye del af byen. Det var en flot tur og båden holdte hele vejen.
Da vi så skulle tilbage til hotellet, gik vi ned af en lille gade. Vi havde planer om at tage en lille lur, men da vi passere en flok, meget fulde vietnamesere der sidder på gaden og holder nytårsfest, render en af dem efter os og vil ha jeg skal bunde hans glas med øl. Der røg lige mange tanker igennem mit hoved. Manden så rigtig flink ud, men tanken om tuberkulose og så meget andet fór dog lige igennem tankerne. Nå men jeg tog hans glas og tømte det, hvorefter vi blev taget med tilbage til bordet. Vi blev sat ned og fodret med en masse mad. Og der var masser af øl til. Ingen af dem kunne engelsk, men vi klarede den faktisk meget godt. Det var i hvert fald smadder hyggeligt. På et tidspunkt henter den ene sin datter. Hun kunne engelsk og kunne oversætte lidt for os. Det hele sluttede 2 timer senere, hvor halvdelen af selskabet var gået ”ned”. Vi blev inviteret tilbage næste dag, men valgte at takke nej, da det var sidste dag i Saigon.

Dag 8 og 9.
De sidste to dage brugte vi sammen med Peter og Mille. De var selv lige kommet til Saigon og ville også gerne lære byen at kende. Peter er ansat i Carl Bro a/s og skal være i Saigon i et år.
Vi nåede også en på gensyns middag med Lihn, hvor vi smagte en masse lækre retter.
Mandag mødtes vi med Thuy og John Woo. Det skulle blive lækkert at komme tilbage til Hanoi og få indrettet det nye hus vi har lejet.
9 dages fantastiske oplevelse nåede sin ende. Nu var det tilbage til kulden.

torsdag den 31. januar 2008

Mødet med "John Woo"


Gennem David som var afsted sidste gang, fik vi nummeret til en fyr som kaldes John Woo. Han er dansk vietnameser, eller omvendt og snakker derfor begge sprog. John Woo er dog ikke hans rigtige navn, men noget han blir kaldt, da hans døbenavn Thuan Ngoc Vu, vist aldrig kommer ud over mine læber.
John Woo har boet 19 år i danmark, men er i Vietnam som repræsentant for organisationen Lev, som er et center for udvikling af udviklingshæmmede. han blir helt sikkert en god hjælp for de piger som skal være på Sao Mai.

Under lidt hyggesnak spørg John oh vi har lyst til at blive og spise. Det takker vi ja til, hvorpå han griber sin mobil og hvad senere ville vise sig, ringer til sin "maid". Hun duker så op 10 min. senere med favnen fuld af varer og kokkerere en super lækker og meget stærk ret til os.
Efter maden henter John endnu en kasse øl (vi har tømt den første) og så skal der ellers festes. Det er tilsynladende sådan at man ikke hygge drikker i Vietnam, men det er enten eller. Vi blir dog enige om at det ikke lige bliver idag, da vi alle fryser og har vådt tøj, så vi bliver enige om at mødes idag fredag, hvor vi tager ud og spise, bowle og så synge karaoke. Det sidste er vist meget in hernede. Noget vi alle ser frem til..

onsdag den 30. januar 2008

Besøg i Hoa Thuy Tien inden praktikstart.

Vores første besøg var lidt en stille oplevelse. vi ankom kl. 13.30, som er midt i deres sovetid. Vores vejleder på stedet, som hedder Ha tog dog pænt imod os. Hun var lidt ked af at vi ikke havde kontaktet hende før vi kom (hvilket vi dog havde prøvet), da hun ikke havde noget at byde os på. Men det gik og hun fandt hurtigt noget vi kunne drikke og spise. Vi blev placeret i et meget koldt klasseværelse, hvor flere teatchers kom ind og præseterede sig. De var alle rigtig søde og rare. Efter at ha snakket lidt, blev vi vist rundt på Hoa thuy Tien.
I det første klasseværelse vi kom til stod alle børnene og ventede og bryd så ud i sang da vi kom.
Det var simpelhen en fantastisk oplevelse. Nogle sang noget der ligner engelsk, nogen vietnamesisk og andre stod bare og rokkede lidt frem og tilbage. Efter en skønt rundvisning hvor alle børn havde råbt "Hello" til os, vidste Ha os ned til bussen. Det blir spændende at starte derude og vi er alle sammen meget opsatte på det.

mandag den 28. januar 2008

Faglige elementer

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes
Beskriv i bloggen dine overvejelser
(Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok .. - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …

Institutionsbeskrivelse.
(Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering

Hoa Thuy Thin børnehaven er en forholdsvis ny børnehave. Den åbnede i foråret 2001 og er derfor små 7 år gammel. Børnehaven ligger placeret i Hanois vestlige kvarter, i Cãu Giãy distriktet, ca. 7 km fra centrum.
Børnehaven ligger sådan nærmest inde i en baggård, hvor man fra vejen først skal forbi et pædagog/lærer seminarium. Børnehaven er hyggelig og meget flot. Den er vinkelformet og består af to etager, hvor der er åben ud til en stor flisebelagt legeplads. Alt omkring børnehaven virker meget børnevenligt, men stedets faciliteter, som legeredskaber og inventar virker noget medtaget.
Hoa Thuy Thin børnehaven har ca. 350 børn fordelt i 11 klasser, på 3 klassetrin. Børnene bliver opdelt efter alder, hvor de yngste (3-4år) er i c-klasse. De mellemste (4-5år) er i b-klasse og endelig er de ældste (5-6år) i a-klasse. Der er ca. 35 børn i hver klasse med 2 lærere tilknyttet. Der er i alt 30 lærer i børnehaven, hvor de 4 af dem fungere som vikarer.
I børnehaven er også en pedel, en sygeplejerske og et køkken med 6 køkkenmedarbejdere. Børnehaven ledes af en rektor og en viseinspektør.
Herudover er der i øjeblikket 22 studerende fra et vietnamesisk college, 6 studerende fra Danmark og så kommer der yderligere 22 studerende fra Singapore.

Forældrene betaler et månedligt beløb for deres barn. Forældre til de 3-5 årige betaler 20$ om måneden, hvilket svarer til ca. 100kr og 5-6 årige koster halvdelen nemlig 10$ om måneden. Forældrene betaler yderligere 10.000 dong om dagen til mad, hvilket ca. er 3kr. Udover det kan forældrene vælge/købe ekstra fag til deres børn, som kung fu, dans osv.

Børnehaven er det første skridt i det vietnamesiske skole system. Læringen i børnehaven og alle de aktiviteter der foregår med børnene er på baggrund af mål, der er blevet udarbejdet i børnehaven. Efter hvad jeg har forstået, bestemmer børnehaver i Vietnam selv hvad og hvordan der skal læres. Selvfølgelig ud fra enkelte mål, der er sat af regeringen og undervisningsministeriet
Der bliver i Hoa Thuy Thin taget udgangspunkt i sprog, kreativitet, social, kognitiv og fysisk indlæring. Dette gøres, ifølge rektor i børnehaven, for at det enkelte barn får den perfekte udvikling og derved bedste start på livet.

Ud fra Vietnamesisk tankegang, er planlægning vigtig. Lærerne laver i samarbejde med ledelsen en ugentlig plan. Her står præcist, hvad børnene skal lave og hvornår. F.eks. lærer børnene et nyt bogstav og et nyt tal hver uge. Aktiviteterne er planlagt nøje og hver måned er der et emne, som børnene skal lære om, f.eks. havde vi den første uge et emne om træer. Her skulle børnene tegne træer, plante frø og lærer om blade.

Nogle af målene er bl.a. at få børnene til at udvikle dygtighed inden for det, at arbejde i grupper og forberede dem til skolesystemet. I børnehaven er der meget disciplin, når der er for meget larm, klapper lærerinden 2 gange og så er der ro. Hver morgen er der morgengymnastik, hvor alle børnene skal være med. De er delt op i klasser og der er markeret hvor de skal stå i forhold til hinanden. Når de laver gymnastik starter de med at gå i takt, som soldaterne også gør. Herefter pumper en høj bas løs og så danses der ellers på bedste amerikansk cheerleader manér.
Noget der også vægtes er gruppesocialisering og ikke så meget individualisering. Meget af læringen foregår i store grupper f.eks. morgengymnastik og alle deres mange remser og digte skal siges i kor. Børnene skal arbejde i fællesskab Det er også lærerinden der bestemmer hvad børnene skal lege med og hvor længe, f.eks. når vi er på legepladsen er det lærerinden der bestemmer om børnene skal rutsje eller gynge. Og indenfor foregår ”cornerplay”, hvor børnene bliver opdelt i 4 grupper og så leger med lego, dukker, klodser eller tegner.

Børnene bliver om formiddagen delt op i to hold. Et hold bliver i klassen og lærer matematik, vietnamesisk, tegning eller engelsk. De andre går ud på legepladsen eller på biblioteket. Når børnene er færdige med det de skal lære i klassen, bytter de, så ”udeholdet” kan komme ind og få undervisning.
Det fungerer fint med denne opdeling, da det gir lidt luft, i den ellers trange klasse.

En dag i børnehaven ser således ud:

7.00-7.45:
Børnene møder ind i klasse.
I døren til klassen står en lærer og tager imod barn og evt. forældre.

7.45-8.00
Morgengymnastik.
Morgengymnastikken foregår hver eneste morgen, hvis ellers vejret er til det.

8.00-8.10
Børnene får varm mælk.
Hver morgen skal hvert barn drikke et glas varm mælk.

8.10-8.30
Aktivitet i rundkreds med remser eller digte.
Her foregår som regel historiefortælling. Enkelte gange synges der. Især synges der meget op til helligdage og lign. hvor børnene terper en sang/digt der skal læres udenad.

8.30-9.30
Første time med undervisning.
Efter at have været i børnehaven en times tid, starter første undervisning.

9.30-10.15
Børnene leger i klassen eller på legepladsen.
Børnene får tildelt en plads i et hjørne af klassen, hvor der så kan leges. Der bliver stillet 4 aktiviteter frem, som lego, tegne/skriveredskaber, dukker og klodser.

10.15-11.00
Frokost.
Børnene sætter selv borde op og henter stole. Det hedder sig at børnene har spisetid til 11.15, men den er sjældent mere en 10.45, før de første borde bliver fjernet, så sengemadrasserne kan komme på plads. De børn der så ikke er blevet færdige må stå op og spise færdig.

11.00-14.00
Sovetid.
Børnene henter selv madrasser og tæpper. Jeg ved ikke helt hvor mange af børnene der sover, for jeg er der ikke når de sover. Men jeg ved at alle børn ligger på deres madras og er stille fra 11.30 til 14.00.

14.00
Børnene bliver vækket og skal rydde deres madrasser på plads.
De første børn der er oppe, bliver sat til at rydde madrasser op på hemsen. Det er som regel de samme drenge der hygger sig med det.

14.15-14.30
Eftermiddags gymnastik.
Børnene danser/løber rundt mellem hinanden i et kvarters tid, imellem tiden får pigerne på skift sat hår af de voksne.

14.30-14.45
Eftermiddags mad.
Dette foregår som før. Børnene sætter borde og stole op. Maden er som regel risgrød og dem der ikke kan lide det, for en kop varm pulvermælk.

14.45-15.45
Anden time med undervisning.
Så er det tid til undervisning igen. Denne gang engelsk, matematik eller vietnamesisk stavning. Her er børnene delt op i to hold.

15.45-17.00
Børnene kan den sidste time selv vælge hvad de vil lege med. Det er eneste tidspunkt hvor børnene selv bestemmer.

Dagligdagen i en vietnamesisk børnehave, er nøje tilrettelagt ned til mindste detalje og sådan har det været i mange år. Der er aldrig noget slinger i strukturen, hvilket umiddelbart virker meget fornuftigt, men når man tænker på hvor meget de er igennem på et dagsprogram, kunne man godt tænke sig lidt afvigelse engang imellem.
Udeleg foregår desværre alt for sjældent. Og når vi endelig kommer ud er der max 15 min.
Af yderligere aktiviteter i børnehaven er: musiklokale, gymnastiksal, kung fu/danse lokale og to små biblioteker. På udendørsarealet er masser af plads og der findes enkelte legeredskaber som gynger, rutsjebane, klatretårn og flere reb stativer til at klatre i.


Beskriv dine mål.
(Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

Jeg vil selvfølgelig prøve at være så synlig i min klasse som overhovedet mulig. Prøve at hjælpe børnene, så de vil/kan/tør komme til mig.
Jeg ønsker hurtigst mulig at blive en del af børnenes hverdag. Jeg ved at det bliver og er rigtig svært, da leg ikke kommer til at foregå som hjemme i Dk hvor man kan snakke om tingene. Men børn er jo fantastiske, så man kommer langt bare med leg.

Min kommunikation mellem børnene/lærerne og mig er yderst vanskelig på grund af sprog vanskeligheder mellem os.
Ligeledes sker der hver dag en masse små fejl informationer, som ikke altid er lige nemme at rette op på igen.
Jeg ønsker derfor at blive bedre til at kommunikere med personalet og f.eks. få dem til at hjælpe, når børnene vil mig noget, i stedet for bare at klare det for mig.
Jeg ønsker ligeledes at få etableret en måde hvorpå jeg kan kommunikere med børnene. F.eks. gennem kropssprog.
Jeg vil også forsøge at udvikle mit nonverbale sprog, så jeg på den måde kan hjælpe børnene, når de har brug for det og omvendt.

Hver dag sker der misforståelser fordi personalet siger ja til en besked fra mig, hvor det så viser sig at de slet ikke aner hvad jeg har snakket om.
Det er vigtigt for mig at personalet er trygt ved mig, for det vil være den eneste måde hvorpå de vil være ærlige og bede mig gentage, hvis de ikke forstår.
Jeg vil derfor gøre mit bedste for at vores relationer bliver så trygge og stabile som muligt, så vi kan stole på og hjælpe hinanden til fælles forståelse.
Dette skal udvikles ved daglig snak, dele meninger, fortælle om det derhjemme og vise nysgerrighed omkring dem og deres liv.

I klassen har vi et par stille elever. De får som regel ikke sagt så meget i klassen, når vi har undervisning og bliver som regel glemt i mængden. Det er kun når vi har spørgerunde, de får sagt noget og der er det som regel så lavt at ingen kan høre det.
Jeg vil prøve at skaffe mere tid eller plads til disse elever, så de kan komme mere på banen og få lidt mere selvtillid. Måske få lidt ”specielundervisning” hvor de andre elever ikke deltager.
Da jeg selv er startet som underviser på engelskholdet, kan jeg her prøve som start at få gennemført en anderledes form for læring, så de stille elever ikke bliver glemt. Og med støtte få dem til at snakke højere og motivere dem til at ville blive hørt og set

Meget af min dagligdag foregår på vietnamesisk og kan derfor være ret svær at overskue. Heldigvis er meget af dagligdagen den samme, så jeg ved efterhånden hvad og hvornår tingene skal ske. Noget jeg dog ikke er inde i endnu, er den vietnamesiske kultur. Hvorfor foregår tingene som de gør?
Det handler også om at få kendskab til børnehavens måde at lærer/undervise børn på. Noget vi jo ikke bruger derhjemme.
Jeg ønsker at få kendskab til den vietnamesiske kultur, for på den måde at blive klogere på hvorfor tingene sker som de gør.
Og ved at få endnu mere forståelse af dagligdagen og få klarlagt hvad der sker omkring, vil gøre at jeg er mindre frustreret og forvirret.
Jeg kan kun blive klogere på den vietnamesiske kultur ved at snakke med folk om den. Det vil jeg så vidt muligt gøre med mine kollegaer, men også med forældre og hvor der ellers er mulighed for det. Ved at være nysgerrig, spørgende, diskuterende og observerende kommer man rigtig langt hernede og alle er villige til at fortælle og vise.

Mine mål er nået når:
Jeg har været en aktiv del af børnehaven og aktiviteterne.
Jeg har fået en forståelse af dagligdagen i min klasse.
Jeg har fået gennemført et eller flere undervisningsforløb med de stille elever, hvor de forhåbentlig har fået snakket og er blevet hørt mere.
Børnene er trygge ved mig og bruger mig hvis der er noget.
Mine kollegaer er trygge og bruger mig hvis der er noget.
Mine kollegaer hjælper mig med børnene og ikke klarer mine problemer for mig.
Min forståelse for og omkring vietnamesisk kultur er blevet bedre.
Jeg har opbygget en forståelse omkring børnehavens måde at gøre tingene på og mine kollegaers måde at undervise og agere på i dagligdagen
.


Institutionens pædagogik
(Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud?

Indlæg i bloggen
(Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

Om kulturen.
(Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Indlæg i bloggen om
(Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet

Efter hjemkomsten
Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

De første indtryk af Vietnam.

Lige nu ligger jeg på mit værelse, omme på den anden side af jorden. Det er en smule syrealistisk, og vores første tur rundt i byen gjorde vores aften en smule mere forvirrende.
Mit hoved er en god blanding af jetlag, for mange oplevelser og for lidt søvn.

Men for at få det hele med fra starten, så blev jeg vækket af min kære far kl.07.30 lørdag morgen, hvor vi faktisk skulle være kørt. Så det var tjuhej vilde dyr og af sted. Turen i lufthavnen forløb præcis som det skal. Græde ture med mor og far og så ellers af sted med alle pigerne, inden vi alle gik helt i opløsning.
Oppe i vores kæmpe flyver, gik alt som det skulle, men efter 12 timer var man godt færdig og havde temmelig ondt i bagdelen. Men så kom den første positive overraskelse. Da vi landede i Singapore var det 26 grader. Og det var altså kl.6 om morgenen. Lækkert.
Efter nogle timers venten skulle vi flyve videre til Hanoi, denne gang heldigvis kun 2 ½ time. Da vi landede i Hanoi, var det så desværre kun 11 grader, noget vi fandt frem til skulle være rigtig koldt, efter som husene i Vietnam ikke har noget varme. Eller isolering.
I Hanoi lufthavn måtte vi nærmest stikke af fra alle de irriterende mennesker, der ville sælge telekort til os, vi skulle bruge et bestemt, men de mente selvfølgelig at have noget der var meget bedre.

Udenfor lufthavnen holder rigtig mange taxier og en eller anden mand med uniform kommer rendende imod os, da han lugter penge. Vi beder om en stor taxi, som han skaffer. Men taxi manden er ca. 80 år gammel og har tilsyneladende ingen anelse om hvor vi skal hen. Men det gjorde ikke så meget, for alle 6 studerende sad med åben mund og tabte hagen, for magen til kulturchok har vi aldrig fået. Små motorcykler overalt. Jeg havde fået dette afvide hjemmefra, men havde ingen ide om at det var så vildt. Og så midt imellem smog fra biler og motorbikers, render bønder rundt på markerne omkring og pløjer marker med kvæg. Som katte render rundt derhjemme, render kvæg, bønder og små trækvogne rundt overalt i siderne af vejene hernede. Efter en del forvirring og køren rundt i Hanoi, finder vi den rigtige adresse. Et meget tyndt og utroligt højt hus, toner sig frem, og en lille Vietnamesisk pige tager imod os. Trang, som hun hedder, byder os indenfor. Hun er med, fordi hendes mor ikke taler engelsk. Men det er moderen der styrer samtalen. Og Trang oversætter. Trang fortæller at hendes far er på vej og han gerne vil møde os.
Hverken moderen eller Trang har givet håndtryk, men da faderen kommer skal alle trykkes i hånden. måske et eksempel på Vietnamesernes uligevægt mellem kønnene? Faderen spørg gennem Trang, om vi vil spise med dem. Det takker vi ja tak til, men da maden så kommer, stiller de frem til alle studerende og går selv lidt væk og står og ser på at vi spiser. En meget mærkelig situation.
For at slippe for jetlag, valgte vi til aften at smutte en tur ud og kigge på byen. Det blev mit livs største oplevelse/mareridt og sikkert også de andres. Folk på motorbikers er fuldstændig vanvittige. De kører ind og ud mellem hinanden. Og det var MEGET heldigt at vi hjemmefra havde fået ”kursus” i hvordan man tackler at komme over vejen, for det gør man ikke bare. (måden man gør det på er at lurer trafikken. Der skal helst ikke være for mange biler. De drejer nemlig ikke så skarpt og hurtigt. Så begynder man ellers bare at gå. Ikke noget med at stoppe eller sætte farten op. Når man bevæger sig i et ens tempo, kører folk udenom. En meget skræmmende oplevelse de første gange. En anden ting er at rødt og grønt lys er et fedt. Den der dytter højst og mest, får lov at kører. Noget man på kort tid kan blive rimelig stresset over at høre på!!
Ud over det har vi set utallige små gadekøkkener, nogle hyggelige og charmerende og andre rigtig ulækre. Et sted lå der F……. et hundehoved klar til kogning. Føj.
Nu vil jeg stoppe for i dag. Hoved er tungt og Danmark spiller finale i håndbold om lidt!
Kom så Danmark!!

fredag den 4. januar 2008

3 uger til afgang!!

Ja, så er der så kun tre små uger tilbage, før min praktik i Vietnam starter.

For to dage siden landede jeg efter at have holdt nytår i England og om en uge tager jeg med familien på skiferie i Sverige.

Alt det rejseri gør at mine tanker ikke rigtig er så meget på praktikken, omme på den anden side af jorden.

Men når der så lige som nu, her et kvarter før min fødselsdag slutter falder ro på, kommer alle tankerne pludselig. Puha, det giver altså myrekryb.

Jeg er meget spændt på at skulle afsted, og aner overhovedet ikke hvad jeg kommer ned til.

Alle forberedelser er nu endelig bragt i orden og det skyldes ikke mindst de 5 fantastiske piger jeg skal afsted med. De har squ styr på tingene, så det er jo dejligt.

Nå, men her var lige de første tanker. Der skal nok komme mere!