mandag den 7. april 2008

Afslutningsfest for singapore studerende.


Fredag aften var alle danske studerende inviteret til afskedsfest i børnehaven. De studerende fra Singapore, som de sidste 14 dage har været hos os, skal hjem igen, hvilket de gerne ville have os til at ”fejre” med dem. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til.
Vi havde (Tina A. og jeg) vores sædvanlige fridag fredag, så vi startede dagen med brunch og efterfølgende massage inde i byen. Vi havde ligeledes aftalt at troppe op i vores ny syede tøj og det så bare godt ud. Men noget der så mindst lige så godt ud var de studerende fra Singapore og ikke mindre vores lærere fra børnehaven. Alle var klædt i traditionelle dragter, så den første time i børnehaven gik på at tage billeder af alt og alle. Det var lidt skægt og det blev til mange flotte billeder. Efter uddeling af gaver og de sædvanlige taler, hvor vi for første gang så den gamle praktik koordinator Thuy, blev det endelig tid til at spise. Vi blev opdelt så vi stort set sad sammen med vores lærere og den studerende der havde været i vores klasse. Maden bestod af kylling, oksekød, en masse lækre grønsager og nogle fantastiske barbecue pinde.. Mums.
Hertil skulle eller rettere fik vi mænd den meget stærke hjemmebrændte risvin, vodka eller hvad det er. Og igen denne gang ville alle mændene skåle med mig og ønske mig held og lykke i livet. Jeg forstår ikke hvordan de små fyre præstere at drikke det, for efter 2 glas begyndte jeg så småt at blive beruset og festen blev pludselig meget anderledes.
Vi havde vist ikke helt spist færdig, før vores engelsk lærer stillede sig op og begyndte at synge karaoke. Og da hun var færdig, skulle der foregå noget på engelsk og hvem andre en Tina og jeg. Min karaoke debut med Tina blev med sangen Sha la la. Det var rigtig sjovt og folk stimlede hurtigt sammen om os og så var festen ellers for alvor i gang. Efter endnu et par sange, syntes vi lige der skulle lidt leg med. Det blev til den med agurken mellem benene, som så gives videre til en osv. Lyden alle pigerne gav da jeg under introduktionen puttede (i vores tilfælde) brødet mellem benene, kan høres endnu tror jeg. Det var squ lidt sjovt. Jeg ville dele to hold og der var rigeligt der gerne ville være med, så helt så skræmte jeg troede de blev, var de dog ikke. Det lod også til at de hyggede sig fint med det, selvom det var lidt svært med deres lange kjoler. Efter dette var der ballon dans og her kom jeg sammen med vores rektor.
Det foregik så sådan at man skulle sprænge ballonen ved at stå med ryggen til hinanden og støde numsen sammen. Til sidst havde de noget traditionelt på programmet. Noget med en masse pinde på gulvet, som der skulle danses, hoppes eller gås over. Det var jeg dog ikke helt skrap til.
Lige pludselig sluttede festen. Jeg havde enlig ikke opdaget noget, før mange af lærere stod og ryddede op. Deres kjoler var smidt og lærer uniformerne taget på. Inden for 15 min var alt ryddet væk og det hele var slut.
Det passede faktisk Tina og jeg fint, da vi skulle videre i byen, med en dansk ven som tager hjem i næste uge. Hvordan den videre aften foregik, er vist denne historie lige meget.. Hik!








Ingen kommentarer: